Berlingske Business

Pressede rederier kan vinde på krisen

Pressede rederier kan vinde på krisen - 1
Den økonomiske krise betyder, at der bliver færre containere at transportere – både til lands og til vands.

Danske rederier med speciale i tørlast og containerfarten er hårdt ramt af nedturen i økonomien. 2009 bliver et hårdt år, og en vending venter ikke lige rundt om hjørnet. På langt sigt kan den økonomiske krise blive en fordel for danske rederier, når udenlandske konkurrenter går under på grund af de lave fragtpriser.

Selv ikke et 2008 med rekordstor indtjening kan skjule, at det er blevet hverdag, barsk hverdag, for de danske rederier. Efter årevis med lutter rekordtal fra rederierne, er en række danske rederier gået fra himlen til helvede på grund af den hastigt eskalerende økonomiske krise.

Betalingsstandsninger og konkurser i danske rederier er igen blevet en del af virkeligheden, efter sammenbruddet i verdensøkonomien, der nu for alvor trækker spor hos rederierne.

Fragtraterne styrtdykker. Hvor et stort tørlastskib for et år siden kunne tjene op mod 200.000 dollar om dagen, må det samme skib i dag nøjes med dagsrater på under 5.000 dollar. Det samme billede gør sig gældende for specielt containerskibene, hvor danske Maersk Line, verdens største containerrederi, har oplevet, at fragtraterne er svundet ind til at det bare ingenting.

Velkonsoliderede
Hos Danmarks Rederiforening følger ledelsen og bestyrelsen situationen tæt. Bekymringen er til at føle, selv om de fleste danske rederier har sørget for at lægge penge til side de sidste år, hvor indtjeningen har været rekordhøj.

»De danske rederier er selvsagt pressede af situationen. Men generelt er de fleste danske rederier særdeles velkonsoliderede og har moderne flåder. Dermed står de langt bedre rustet til at klare krisen, end mange andre rederier. Vi vil se mange konkurser rundt om i verden, men jeg kan ikke forestille mig, at dansk søfart vil blive hårdt ramt af konkurser. Måske kan situationen være med til at sikre, at opmærksomheden omkring quality shipping øges til gavn for dansk søfart,« siger Torben Janholt, der er formand for Danmarks Rederiforening og adm. direktør for rederiet J. Lauritzen, der sejler med tørlastskibe, tankskibe og gastankskibe.

Det er specielt tørlastskibene, altså skibe, der bl.a. sejler med korn, gødning eller malm, der er blevet ramt. Og det presser J. Lauritzen.

»Vi taler om et marked før og efter september 2008. Vi havde måske nok forventet, at markedet ikke ville vokse så voldsomt længere, men i stedet har vi oplevet et styrtdykkende marked, som selvfølgelig har overrasket alle. Heldigvis har vi andre aktiviteter end blot tørlast, bl.a. tankskibsfart og gastankskibe, og det er med til at sikre, at vi stadig tjener penge«, siger Torben Janholt.

Der er ikke megen opmuntring at hente fra eksperterne, der følger de forskellige grene af shipping tæt. Analysefirmaet Drewry Shipping Consultants er anerkendt som et af de mest kompetente uafhængige analysefirmaer inden for shipping. Og herfra er meldingen sort. Kulsort. Det gælder ikke mindst tørlastskibene, der i forvejen er blandt de hårdest ramte.

»Jeg er ked af at sige det, men vi ser absolut ingen tegn på bedring i 2009. Den globale ordrebog er – trods snak om ordreaflysninger – stadig markant overfyldt, og antallet af skibe, der vil blive leveret i 2009, er langt højere end selv de mest positive udsigter for efterspørgslen,« siger Susan Oatway senioranalytiker hos Drewry. Hun finder dog et enkelt lyspunkt for den pressede danske rederibranche.

»De rederier, der har styrken og udholdenheden kan vise sig at tjene på nedturen på længere sigt. Hvis rederierne sejler gennem 2009, er der gevinster forude i årene, der kommer«, tilføjer hun.

Afslørende regnskaber
A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Line, er verdens største containerrederi og mærker krisen særdeles tydeligt.

»Det nuværende rateniveau er ikke bæredygtigt. Med det nuværende rateniveau må en række aktører være særdeles hårdt pressede på cash-flow og økonomien generelt. Det kan sagtens være, at nogle vil bukke under i den kommende tid,« siger Michel Deleuran, der er leder af afdelingen for for den strategiske planlægning omkring Maersk Lines ruteopbygning og udnyttelse af skibe.

De kommende måneder vil 2008-regnskaberne afsløre, hvor hårdt rederierne er ramt af situationen. Men i virkeligheden er det mere kvartalsregnskaberne fra 4. kvartal 2008 - og rederiernes bud på 2009, som fortæller det reelle billede.

Derfor skal tallene fra de fleste danske rederier nok blive gode. Dårligdommene bliver først rigtigt synlige, når næste års regnskaber skal afleveres.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen