Berlingske Business

Pram advarer mod at »malke« Mærsk

pram
Overskrift
Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand, AP Møller-Mærsk. Foto:
 
 
 
 
 

Investorerne ser gerne, at A.P. Møller - Mærsk udbetaler flere af de mange penge, som koncernen sidder på. Men bestyrelsesformanden siger stop, efter at virksomheden i dag er blevet kraftigt strømlinet.

I har fået meget af det, I ville have, men nu tager vi det stille og roligt. Sådan lød det frit oversat, da Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk, på mandagens generalforsamling svarede de investorer, som vil have endnu flere penge trukket ud af den danske olie- og shippingkoncern.

»Det er utroligt vigtigt, at vi påtager os den forpligtelse ikke at malke virksomheden på den korte bane, men også at investere i virksomheden. Vi skal om 25 eller 50 år have en virksomhed, der vokser. En virksomhed, der ikke investerer og bare udlodder penge, går i stå,« sagde bestyrelsesformanden.

31BUSforside-2.jpg

A.P. Møller - Mærsk har de seneste 10-15 år solgt virksomheder for over 100 mia. kroner. Selskaber som Maersk Medical, Maersk Data og Maersk Air er afhændet for flere år siden. Senest er to store aktieposter i Dansk Supermarked og Danske Bank solgt. Det har i dag skabt en koncern, der virker mere strømlinet, og som til stor glæde for investorerne primært er fokuseret på de to kerneområder, olie og shipping. Men trods et rekordstort udbytte på 43 mia. kroner – blandt andet fra Danske Bank-salget – så bugner virksomheden fortsat af penge.

»Det er imponerende, at selv efter en udlodning på 43 mia. kr., har A.P. Møller - Mærsk stadig en meget stærk balance og betydeligt med overskydende kapital,« sagde Claus Wiinblad, aktiechef i Danmarks største pensionskasse, ATP, på generalforsamlingen.

Set fra investorernes side er den store pengereserve knap så positiv, fordi pengene kan investeres andre steder til højere afkast. Og selv om Wiinblad roste frasalgene og den mere strømlinede koncern, pegede han på, at de mange penge kan være et problem.

»Selvfølgelig skal selskabet fastholde en rimelig grad af fleksibilitet, men for meget overskydende kapital vil alt andet lige reducere værdiskabelsen til aktionærerne,« sagde Wiinblad.

Michael Pram Rasmussen afviste, at aktionærerne kan se frem til større ekstraordinære udbytter fremover.

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

Wiinblad gav stor anerkendelse til det skarpe fokus på at skabe et afkast af den investerede kapital på over ti pct. Han understregede, at A.P. Møller - Mærsk skal blive ved med at fastholde det krav, selv om det bliver sværere at finde investeringer, der kan skabe det afkast.

»I en periode med lave renter og lav inflation kan det være en udfordring at finde investeringer, som lever op til selskabets målsætning. Derfor vil jeg spørge, om vi kan være sikre på, at selskabet vil undlade at gennemføre projekter, som ikke lever op til målsætningen om, at alle projekter hver især skal leve op til målsætningen?,« lød det fra ATPs aktiechef.

Her var Pram Rasmussen mere imødekommende.

»Vi er i et marked, hvor vi stort set har nulrente-miljø, og vi har en ambition om, at vi vil investere til et afkast på ikke under ti pct. Vi har sat os ned i bestyrelsen og drøftet den situation, og det er en stor udfordring. Men vi har valgt ikke at ændre kravet,« slog bestyrelsesformanden fast.

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

Den danske koncern har en gæld på 53 mia. kroner, men set i forhold til virksomhedens driftsindtjening på 82 mia. kr. er den såkaldte gearing betydeligt lavere end de fleste større danske virksomheder. Derfor er der plads til investeringer i de kommende år.

»Vi skal have ti pct., og det bliver ikke nemt. Men det nytter jo ikke noget at lukke forretningen ned og udbetale det hele, fordi det er svært. Vi har en pligt til at drive forretningen videre, og derfor må vi løse det,« sagde Pram Rasmussen.

Større risiko på nye markeder

Han sagde, at der i nye geografiske områder kan være udsigt til et højere afkast.

»Vi har bevæget os. Meget af vores kapital er de senere år blevet allokeret til Sydamerika, Mellemamerika, Afrika og Asien. Der er større risiko i de områder, men der er også større afkast,« sagde Pram Rasmussen.

Han pegede på, at investeringerne kan ske i de eksisterende forretningsområder. Derimod har han ingen planer om at købe op uden for de nuværende fem forretningsben. Som tidligere omtalt i Berlingske har der i investorkredse været en forventning og nogen steder frygt for, at Mærsk vil skabe et nyt forretningsben. Det skyldes en formulering i årsregnskabet om, at virksomheden kiggede på »helt nye områder«. Men det er en formulering, som formanden i dag mener burde have været skrevet på en anden måde.

MærskMc-Kinney90, retro mærsk mc-kinney møller

»Man skal altid overveje, om man har formuleret sig klart nok, og det havde vi ikke her. Jeg anerkender, at den måde, det er formuleret på, kan læses som et sjette forretningsben,« sagde Pram Rasmussen.

2014 var præget af flere geopolitiske spændinger og en oliepris, der i løbet af året blev halveret. Alligevel blevet året det bedste år for Gruppen med et overskud på tæt ved 35 mia. kroner.

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen