Berlingske Business
17:41God weekend

Politiet ruster sig til flere kontroller

Chauffører og vognmænd spekulerer stadig alt for meget i den lave risiko for at blive opdaget i stedet for færdselssikkerheden,

når de overtræder loven.


Det vurderer politiassistent Christian Møller fra Rigspolitichefens nye tungvognssektion,

der er ved at specialisere sig i kontrol af de tunge køretøjer på de danske veje.


Rigspolitiets Færdselsafdeling

var repræsenteret på Transportudstillingen i Padborg fredag og lørdag, og det var langt fra en høflighedsvisit. Dertil

er lovovertrædelserne på vejene for alvorlige.


- En meget stor del af overtrædelserne skyldes uvidenhed hos

specielt chauffører, men også vognmænd, der burde være de professionelle i landevejstransport. Og så

er der de forsætlige handlinger inden for eksempel særtilladelser til specielle transporter, hvor der i høj grad spekuleres

i at overtræde loven, fordi risikoen for at blive opdaget er ret lille, siger Christian Møller.









Standardbøder

ikke nok

Overtrædelse af køre/hviletid, hastighedsgrænser og overlæs er de tre tunge forseelser hos lastbilerne.




Rigsadvokaten har fastslået, at det skal være dyrere i bøde, jo større overlæs en lastbil kører

med, idet færdselssikkerheden er mest truet, når den maksimale totalvægt overskrides mest. Også med hastighedsforseelser

er bødestørrelserne gradueret.


- Men sådan er det ikke med køre/hviletid, hvor der uddeles standardbøder på

500 kr. til chaufføren og 1000 kr. til vognmanden, uanset hvor grov forseelsen er. Det beklager vi os meget over. Vi vil have,

at bøderne skal afspejle, hvad den pågældende vognmands fortjeneste ved overskridelsen har været, og hvad

han i det hele taget har fået ud af det, siger Christian Møller.


Han beklager, at chauffører og vognmænd

i stedet for at tænke mest på sikkerhed kredser mere om, hvordan de kan hente konkurrencefordele over for østeuropæiske

chauffører ved at overtræde reglerne og køre for længe.


I uge 50 i fjor gennemførte færdselspolitiet

en kontrolaktion på det sønderjyske motorvejsnet.


Resultatet var forstemmende. Kun et af 49 vogntog kunne køre

videre uden påtale, mens der blev optaget rapport på alle øvrige for tekniske mangler og/ eller overtrædelser

af færdselsloven. I uge 16 i år fulgte politiet op med en kontrol særlig rettet mod blokvognstransporter. I den

uge var det småt med den type transporter af blandt andet vindmølleudstyr til Tyskland, men mange af de vognmandsfirmaer,

der blev kontrolleret i december-aktionen, gik igen med de samme mangler som sidst.


Rigspolitiet begyndte for tre år siden

på en landsdækkende undervisningsrække af Færdselspolitiet i erhvervstrafik.


Lastbiltransport er meget

internationalt styret af konventioner og regler, og derfor kræver det særlig uddannelse at overskue teknik og lovstof

for lastbiler.


Den nye tungvognssektion, der er blevet til efter pres fra hovedorganisationen Dansk Transport og Logistik, DTL,

er under opbygning og er fra årsskiftet klar til at give chauffører og vognmænd endnu mere kvalificeret modstand.




Christian Møller oplyser, at sektionen vil vokse til en halv snes medarbejdere i de kommende måneder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen