Berlingske Business

Politiet afviser klapjagt på Uber-chauffører efter dom

Uberdom
Politiet ændrer ikke sin indsats efter dom mod Uber-chauffør.

Politiet agter ingenlunde at optrappe deres indsats som følge af dom i Uber-sag. Det indgår som alle andre opgaver.

Reaktionerne var markante og helt utvetydige fra både taxibranche og fagbevægelse, da en Uber-chauffør fredag blev dømt for ulovlig taxikørsel ved Østre Landsret.

Jan Villadsen, formand for 3Fs Transportgruppe, som blandt andet tæller taxichaufførernes fagforening, var hurtigt ude at kræve handling.

»Hvis ikke de vil holde op med at køre, må myndighederne i sidste ende have mulighed for at inddrage Uber-chaufførernes biler og klippe nummerpladen,« sagde Jan Villadsen til Berlingske Business.

Selv om Uber i en kommentar på virksomheden hjemmeside siger, at man respektere dommen, fortsætter tjenesten med at fungere i Danmark.

Og skulle der være nogen, der havde håbet på, at politiet ville skærpe indsatsen mod Uber-chaufførerne, så bliver de svært skuffede.

17BUSUber-153430.jpg

Allan Teddy Wadsworth-Hansen, sektionsleder og vicepolitiinspektør i Københavns Politi oplyser, at dommen ikke ændrer noget ved politiets håndtering af de omkring 2.000 chauffører, der kører rundt i København.

»Indsatsen mod Uber i Københavns Politi indgår i den daglige færdselsindsats på lige fod med alle andre trafikforseelser. Det vil den fortsat gøre, så det (at der er kommet en dom red.) ændrer ikke på vores indsats,« skriver han i en email til Berlingske Business.

Det er endnu uvist, hvordan politikerne vil stille sig efter nyheden om dommen. Enhedslisten, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har tidligere sagt, at man vil bruge en eventuel dom mod chaufførerne som en løftestang til at få justitsminister Søren Pind (V) til at gribe ind over for kørselstjenesten.

Sagen som Østre Landsret nu har afgjort drejede sig om, hvor vidt det var ulovlig taxikørsel, da en 38-årig mand kørte med betalende passagerer via appen Uber. I alt har manden ifølge anklageren kørt 319 ture og tjent omkring 35.000 kroner på at køre. Han blev dømt for to ture i november sidste år og tilbage i februar i år. Dommen var en stadfæstelse af dommen fra byretten.

Selve selskabet Uber er ikke dømt, men er sigtet for medvirken til ulovlig taxikørsel.

Pix: Uber

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen