Berlingske Business

Polaris rasler med sablen i kampen om Mols-Linien

13BUSMols-Linien.jpg
Mens Mols-Linien sejler i pendulfart mellem Jylland og Sjælland, kæmper Polaris for at gennemføre sin plan om at overtage selskabet. Foto; Henning Bagger

Kapitalfonden Polaris lægger op til et hårdt sammenstød med de private minoritetsaktionærer, der prøver at forhindre en afnotering af Mols-Linien. Her er Polaris’ plan.

Den danske kapitalfond Polaris smøger ærmerne op til en hård armlægning med både fondsbørsen i København og med de genstridige mindretalsaktionærer, som kræver en højere pris for at sælge deres aktier i Mols-Linien til Polaris.

Den juridiske slagplan, som Berlingske har fået indsigt i, kan i sidste ende føre til et efter danske forhold meget hårdt sammenstød mellem en majoritetsaktionær og et antal private minoritetsaktionærer. Polaris overvejer bandt andet en kapitaludvidelse til at finansiere købet af en ny færge til Mols-Linien. Det træk kan udvande minoritets­aktionærerne så meget, at Polaris får sin vilje.

JESPDER

Det er indtil videre uklart, om Aarhus-milliardæren Henrik Lind, som arbejdede på et konkurrerende bud på i hvert fald noget af Mols-Linien, har en trumf i ærmet, der kan forhindre Polaris’ overtagelse.

Et pokerspil i processen

Det ser mere end svært ud for Henrik Lind, da Polaris med sin budforhøjelse til 40 kroner per aktie i fredags samtidig sikrede sig »uigenkaldelig accept« fra Finansiel Stabilitet og Nykredit, der tilsammen har cirka 46 procent af aktierne. Polaris havde allerede købt andre 30 procent af aktierne og siden flere mindre aktieposter, ifølge Berlingskes oplysninger, der samlet giver Polaris over 80 procent af aktierne i Mols-Linien. Lind blev angiveligt overhalet på målstregen, da Polaris fredag forhøjede sit bud. Alt tyder på, at Polaris overtager selskabet.

13BUSgaia.jpg

Der er dog dømt pokerspil i processen indtil budfristens udløb 24. august, og mens usikkerheden hersker, rasler Polaris nu med sablen.

Polaris har ud over toprådgivere fra Danske Bank hyret en af de skarpeste M&A-advokater herhjemme, Dan Moalem fra advokatfirmaet Moalem Weitemeyer Bendtsen. Moalem har blandt andet erfaring fra TDC-sagen og fra britiske Cobhams overtagelse af Thrane & Thrane.

Moalem har sammen med Polaris lagt en juridisk skarp slagplan, som har det ultimative sigte at gøre livet så surt for minoritetsaktionærerne, at de opgiver ævred og sælger deres aktier til Polaris.

2/2 MOLS-LINIEN

Polaris fastholder stædigt, at fonden vil afnotere Mols-Linien, også selv om den ikke får de 90 procent af aktierne, der ifølge reglerne skal til for at tvangsindløse de sidste ti procent af aktierne for at de dermed med fuldt ejerskab frit kan vælge, om selskabet skal være børsnoteret eller ej.

Et venligt bud

Det er grunden til, at Polaris’ frontfigur Jan Johan Kühl har sagt, at Polaris’ plan er at afnotere Mols-Linien, hver gang han har kunnet slippe af sted med det. Gentagelsen er ikke tilfældig. Det kan blive vigtigt i et eventuelt senere juridisk slagsmål, at Polaris kan bevise, at de små private aktionærer ikke har kunnet være i tvivl om, hvad Polaris’ hensigter er.

11BUSPix-Jan-Johan-Kuhl.jpg

»Vi synes faktisk, det er et meget venligt bud, vi er kommet med, fordi vi hele tiden har sagt, at vi er tilfredse med at få 75 procent af aktierne, som vi allerede har nu. Men der skal ikke være tvivl om, hvad vores hensigt er, og det er at afnotere selskabet,« siger Jan Johan Kühl.

Hele striden står om tolkningen af Værdipapirhandelslovens paragraf 25, der som udgangspunkt giver et børsnoteret selskab lov til at blive slettet fra kurslisterne, hvis bestyrelsen anmoder om det, og ingen aktionærer lider skade ved det.

Det bliver fondsbørsen i København, der skal vurdere, om selskabet kan afnoteres, som Polaris går efter, selv om fonden ikke har 90 procent af aktierne. I den konkrete sag forholder fondsbørsen sig tavs, men bekræfter, at den skal se på Mols-Linien, hvis Polaris søger selskabet afnoteret.

ML

Polaris vil med sine advokater imidlertid argumentere for, at det er nok bare at have to tredjedele af aktierne, så man kan gennemføre en vedtægtsændring ved en generalforsamling og derigennem vedtage, at selskabet gerne vil afnoteres.

Flere topadvokater, som Berlingske har talt med, afviser blankt, at det vil kunne lade sig gøre. Men Polaris vil kæmpe hårdt for dette punkt.

Loven skal overholdes

Et andet juridisk stridspunkt er, om Polaris misbruger sin kontrol på bekostning af minoritetsaktionærerne. Det vil blive diskuteret, selv om Polaris flere gange har udtalt, at selskabet vil overholde selskabsloven.

Polaris vil hævde, at det ikke er nogen aktionærrettighed, at et selskab skal være børsnoteret. Det er der mildest talt forskellige meninger om.

Minoritetsaktionærerne kan sagtens eje aktierne fortsat, de er bare ikke længere noteret, og godt nok gør det aktierne sværere at sælge, men det er ikke majoritetsaktionærens eller Mols-Liniens problem, vil Polaris’ advokater slå på.

14BUSMols-Linien-Thomas-Tan.jpg

Lykkes denne strategi ikke, har Polaris i sidste ende et andet, men yderst effektivt våben i baghånden.

Polaris har identificeret et behov for, at der inden for de næste par år skal investeres i en ny hurtigfærge i Mols-Linien efter flere år på smalhals. Sådan en koster cirka 800 millioner kroner, og Polaris vil med stor sandsynlighed finansiere købet gennem en kapitaludvidelse – altså en udstedelse af nye aktier i selskabet. Afhængig af om den struktureres som en rettet emission, der alene tilgodeser Polaris eller som en fortegningsretsemission, som giver alle aktionærer mulighed for at tegne nye aktier, kan en belejlig sidegevinst for Polaris ved dette færgekøb blive, at Polaris sniger sig over 90 procent af aktierne.

Det vil dog – især via den rettede emission – blive opfattet som et relativt fjendtligt træk, og spørgsmålet er, om Polaris tør tage det på det danske marked.

JJK

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen