Berlingske Business

Pointjægeren: »Danmark er et uland for bonusklubber«

Tirstrup lufthavn, SAS, fly, luftfart, Ryanair, passagerer, baga
Foto:

Jakob Vesterheden er medlem af 16 forskellige bonusordninger og havde sidste år 25 forskellige kreditkort for at maksimere sin pointhøst.

For de ægte entusiaster bliver det omtalt som »hobbyen«. En jagt på bonuspoint, der er så intensiv, at hyppige kreditkortskift, lange rejser for pointenes skyld alene og smarte trick bliver taget i brug for at optimere pointhøsten.

Jakob Vesterheden er en af de mest aktive herhjemme. Med sit job som marketingdirektør i Dell rejser han cirka en gang om måneden til USA eller Indien og supplerer derudover sin pointhøst med amerikanske kreditkort og bonustilbud.

Han behøver ingen kneb for at vælte sig i bonuspoint. 1.215.194 point blev det til sidste år blandt de 16 forskellige bonusordninger, han deltager i, og for dem har han blandt andet fløjet familien til Maldiverne på businessclass til en uges ophold på luksushotel. Til januar går turen to uger til Caribien på firestjernet hotel, og igen er det uden at have pungen op af lommen.

»Der går hurtigt sport i det, når man alligevel sidder i lufthavnen og venter. Så overvejer man, hvordan man kan optimere indtjeningen, for man skal være påpasselig, så man ikke betaler dyrt for ekstra point,« siger han.

q

Størstedelen af pointene optjener han i udlandet med amerikansk udstedte kreditkort. Der er ofte bonustilbud, hvis man tilmelder sig et nyt kort, og så snart mindsteforbruget er i hus, skifter han igen. Sidste år blev det til cirka 25 forskellige kreditkort.

»Danmark er et uland på det punkt, for vi har ikke tradition for kreditkort. I Sverige kan man få et American Express-kreditkort via SAS, og har man forbrug for 150.000 kr. på et år, hvilket absolut ikke er uopnåeligt, så får du en to for én-kupon og stort set point nok til en tur for to til New York,« fortæller han.

SAS flyver igen med massivt underskud Efter lange forhandlinger

Han mener, Eurobonus er atypisk, fordi pointene modsat hos mange andre selskaber løber ud. Pointoptjeningen på flyrejser er fin nok sammenlignet med andre, men muligheden for at få point på andre måder er ringe i Danmark.

»Selskaberne vinder, hvis man ikke gør noget, så man skal gøre en indsats for at tjene point. Man skal tænke i mange bække små, og så skal man ikke være bange for at skyde dem af, når der er et godt tilbud,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen