Berlingske Business

Pendlere holder hovedstaden kørende

pix-øresundsbroen
Overskrift
En ny rapport viser, at 90.000 personer dagligt pendler på arbejde i hovedstaden. Omkring 15.000 af dem tager turen over Øresundsbroen. Foto:
 

Pendlerne udgør en helt essentiel del af arbejdskraften for hovedstadens virksomheder, der dagligt tiltrækker omkring 90.000 personer fra andre dele af landet og Skåne.

Dagligt benytter næsten 90.000 personer bil, bus og tog til at komme på arbejde i hovedstadsområdet. De pendler fra nærområdet og Skåne, men også det øvrige Danmark er en stor daglig bidragsyder af arbejdskraft til hovedstadens virksomheder.

Det viser en ny rapport fra KORA, Kommuners og Regionernes Analyse og Forskning.

I runde tal er det 50.000, der pendler fra det øvrige Sjælland, 24.000 fra det øvrige Danmark og 15.000 fra Skåne.

Danskerne har fire gange så mange biler som i 1963

Rapporten kortlægger også, inden for hvilke områder potentialet for arbejdskraft er størst. Her viser det sig, at det især er håndværkere, der kan rekrutteres fra det øvrige Sjælland, men også en god portion personale til social- og sundhedsområdet kan være at finde her.

Ifølge rapporten er baggrunden for dette, at mange af dem med længere videregående uddannelser bor i hovedstadsområdet.

En anden central pointe i rapporten er den arbejdskraft, der kan hentes i Skåne. Her er der mange, der beskæftiger sig med handel, service, undervisning samt social- og sundhedsområdet.

»Det er alt sammen brancher, som også er store i hovedstadsområdet. Så der er helt klart et betydeligt arbejdskraftpotentiale – ikke mindst i Skåne, hvor der også bor mange med længerevarende uddannelser,« siger manden bag rapporten, KORA-forsker Henrik Lindegaard.

De svenske naboer udgør ifølge rapporten en arbejdskraft på 621.556 personer, hvilket svarer til 60 pct. af arbejdskraften i hovedstadsområdet. Her er altså en enormt potentiale i at hente arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener muligvis godt, at København kan tiltrække noget af den svenske arbejdskraft, idet der er høj ungdomsarbejdsløshed på den anden side af Sundet, og de danske lønninger er højere.

pix-trafik

Ikke overraskende

Det høje antal pendlere til hovedstaden kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Ifølge ham er det i de store vækstcentre i Danmark, arbejdspladserne koncentrerer sig og nye opstår. Her må hovedstadsområdet siges at være et sammen med blandt andet Trekantsområdet og Aarhus.

»Det er et stort tal, men arbejdspladserne koncentrerer sig om de store vækstcentre i DK. Det er her, de nye arb pladser kommer. Der dukker arbejdspladser op i Købehavn hver dag,« siger Flemming Ibsen.

Forskeren peger blandt andet på, at mange vælger at blive boende uden for byerne, fordi det er billigere end de dyre boliger i København, og man bliver i stand til at beholde sit sociale netværk i nærområdet, og børnene kan blive i de lokale skoler.

»Folk ønsker at slå sig ned et sted, de godt kan lide,« siger han.

Der er desuden foretaget målinger, der viser, at jo længere man kører på arbejde, jo mere tjener man i løn.

Også ulemper ved pendlerlivet

Selvom det er positivt for hovedstadens omkringliggende kommuner, at mange bliver boende, skal man også overveje, hvilke konsekvenser det har at bruge lang tid på transport.

»Nu skal jeg ikke male det rosenrødt. Der er selvfølgelig også ulemper. Der er blandt andet tiden på transport, der går fra på andre områder, så man betaler selvfølgelig en pris. Man bruger tiden på noget, man kunne bruge på sine børn eller kulturelle eller sociale aktiviteter,« siger Flemming Ibsen.

På længere sigt kan det ifølge forskeren godt være holdbart, at så stor en del af hovedstadens arbejdskraft kommer udenbys fra. Dog er der visse forbehold, der skal tages højde for, hvis den daglige pendling skal kunne fortsætte.

»Det skaber store miljø- og trafikale problemer og lægger pres på den offentlige transport, så det skal være et godt tilbud, og god offentlig transport er en forudsætning for, at folk vil blive ved med at pendle,« siger forskeren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen