Berlingske Business

Oprøret ulmer: Knas i DSBs sporskifte

DSBs topchef Jesper Lok
Overskrift
DSBs topchef Jesper Lok Foto:
Knas i DSBs sporskifte - 1
Overskrift
For en måned siden rykkede DSB hovedkvarter til Høje Taastrup. Her er åbne kontorlandskaber og samtalelounges, mens kunsten på væggene er afløst af fotostater. Foto:

DSBs ledelse er i gang med en mental og økonomisk hovedrengøring i de gamle statsbaner. Udadtil og på overfladen en indtil videre vellykket manøvre, men inden for murene går det ikke stille af sig.

Der er langt fra DSBs fine gamle hovedsæde i Sølvgade med småsprossede vinduer og udsigt til Kongens Have til de nye, lejede lokaler i et anonymt, praktisk murstensbyggeri i Høje Taastrup.

Togturen tager ganske vist blot 30 minutter fra Nørreport. Men det er på mange måder som en rejse i tid. Fra fortid til fremtid. Fra gamle vaner til nye vaner. Fra en særegen virksomhed til en helt almindelig virksomhed.

DSB-ledelsen med topchef Jesper Lok i front har sat sig i spidsen for den rejse. Men langt fra alle hans rejsefæller er begejstrede. Rejsemålet er en nødvendighed, hvis DSB på langt sigt skal bestå og klare sig i konkurrencen. Men måden, rejsen foregår på, har givet både murren i krogene og højlydte protester. Senest fordi DSB-ledelsen har pillet ved et hundredår gammelt medarbejdergode: De årlige 24 gratis togbilletter til familiemedlemmer.

Fjernelsen af de gratis togbilletter til familien var imidlertid bare det, der slog hovedet på sømmet for de ansatte. Uroen på bagsmækken stikker dybere og vidner om, at Jesper Loks rejse mod et Sundt DSB ikke er uden forhindringer. Og at det kan komme til at tage et stykke tid, før hele organisationen er forandret i samme grad som de fysiske rammer.

Dansk Jernbaneforbund, som organiserer det kørende personale, karakteriserer ledelsesstilen i DSB som diktatorisk.

»Vi har aldrig før oplevet en så diktatorisk ledelsesstil som den, der i øjeblikket udøves i DSB. Ledelsen ønsker ikke at samarbejde med medarbejderne og de faglige organisationer om de udfordringer, virksomheden står overfor. Alle tiltag sker ved diktat uden at have været drøftet med de berørte parter. Det er et valg, som ledelsen aktivt har truffet, og konsekvenserne er, at medarbejderne er frustrerede og føler sig ladt i stikken. Arbejdsglæden og motivationen hos forbundets medlemmer i DSB har aldrig været lavere, end den er i øjeblikket,« siger forbundsformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund.

Det er blot en måned siden, at DSB flyttede fra Sølvgade, hvor det statsejede togselskab har haft hovedsæde siden 1928. I Sølvgade var der enmandskontorer, kunst på væggene, designerlamper og på direktionsgangen også fine gamle kontormøbler, blandt andet et blankpoleret mødebord af mahogni.

I de nye lokaler i Høje Taastrup er der åbne kontorlandskaber og samtalelounges med møbler, som er pæne uden at være prangende. DSB-ledelsen har stadig enmandskontorer, men nu med vægge af glas. Vægudsmykningen er fotostater af DSB-tog i det danske landskab.

Det signalerer alt sammen nogle af de værdier, som DSB skal stå for: Enkelhed og gennemsigtighed.

»Mahognibordet fra Sølvgade er solgt på Lauritz.com sammen med vores 7’er-stole og PH-koglelamper. Det er et udtryk for, hvad vi vil signalere fremad. Derfor har vi skilt os af med statussymboler. Noget af det, der skal gennemsyre virksomheden, er, at DSB er ordentligt, enkelt og omkostningsbevidst,« siger personaledirektør Inger Ørum Kirk, der kom til DSB for knap tre måneder siden fra en lignende stilling i TDC.

Flytningen til billigere lokaler er bare et af adm. direktør Jesper Loks mange små og store opgør med »plejer« og det unødige fedt på sidebenene. Alt sammen under overskriften »Sundt DSB«, som blandt andet skal gøre DSB mere effektiv og konkurrencedygtig. Men også forandre DSB til en mere tidssvarende virksomhed.

En følsom ting

Senest har DSBs syv mand store koncernledelse besluttet at sløjfe et medarbejdergode, som har eksisteret i mere end 100 år, nemlig fribilletterne til brug blandt DSB-ansattes ægtefæller eller børn.

Hvert år har DSB-ansatte med ét års anciennitet kunnet få 24 fribilletter til fordeling blandt den nærmeste familie. Det samme har alle pensionerede DSB-ansatte med mindst ti års anciennitet. Sidste år uddelte DSB 336.000 sådanne fribilletter, heraf 6.000 til brug på første klasse.

Men nu skal det være slut. Fribilletterne udfases løbende de kommende år til 12 årlige billetter i 2014 og seks årlige billetter i 2015 og 2016, som bliver det sidste år med gratisrejser i Danmark til DSB-ansattes familiemedlemmer. Alle fribilletter til familiens rejse på første klasse konverteres samtidig til standard fra 2014. Fribilletterne er ikke forenelige med det nye DSB.

»Fribilletterne er vokset ud af en anden tid og hænger sammen med den virksomhed, der var. Når vi kigger på den virksomhed, vi skal være, så synes vi ikke, at fribilletterne matcher den omkostningsbevidsthed og enkelhed, vi vil have fremadrettet,« siger Inger Ørum Kirk.

Fribilletterne har været et højt skattet frynsegode, og afskaffelsen af fribilletterne er ikke foregået uden sværdslag. Ifølge medarbejderne ikke mindst på grund af timingen og måden, det blev gjort på.

DSB-ledelsen valgte at gøre kål på fribilletterne kort efter, at ledelsen og de ansatte havde været igennem hårde forhandlinger om en effektiviseringsaftale, hvor medarbejderne følte, at de havde holdt hårdt for. Derfor blev fratagelsen af fribilletterne i de ansattes øjne til en hån mod dem. Samtidig blev de fortørnede over, at DSB-ledelsens beslutning om at afskaffe fribilletterne kom på et samarbejdsudvalgsmøde i form af en orientering nærmere end som et oplæg til forhandling. Og så gik bølgerne højt blandt de ansatte.

På et møde midt i maj blandt tillidsrepræsentanterne for de fire stærke faglige organisationer i DSB var det enstemmige krav til DSB-ledelsen, at fribilletterne skulle den ikke røre ved.

Protesten fik nødtvungent DSB-ledelsen til at gå lempeligere til værks. Efter flere møder mellem DSB-ledelsen og tillidsrepræsentanterne endte det med et kompromis om en langsom udfasning af de gratis billetter.

Personaledirektør Inger Ørum Kirk kalder medarbejdernes reaktioner og følelser forståelige.

»Det er en voldsomt følsom ting. Systemet med fribilletter har eksisteret i over 100 år i forskellige udformninger, og medarbejderne har opfattet det som en rettighed. Og det er forståeligt nok. Vi har også en opgave i at fortælle, hvorfor det skal være anderledes. Vi har brugt en del tid på sammen med medarbejderorganisationerne at finde ud af, hvordan vi bedst kunne gøre det her, og vi har haft en række gode samtaler om, hvorfor det er vigtigt at gøre tingene anderledes,« fortæller Inger Ørum Kirk.

Flere sammenstød

Selv om forløbet med fribilletterne endte med et kompromis, følte medarbejderne sig alligevel kørt over. De talte om »svigt«, om »mangel på respekt for den enkeltes betydning for virksomheden« og følte sig kaldet til at minde ledelsen om, at samarbejde er vejen frem.

»De faglige organisationer opfordrer ledelsen til i fremtiden at gennemføre en fornuftig dialog forud for tiltag, der vil berøre medarbejderne. DSB bør i højere grad overveje, hvordan man gennem et egentligt samarbejde kan styrke virksomheden i den tiltagende konkurrence i jernbanesektoren,« hed det i en fællesudtalelse fra de fire faglige DSB-organisationer i slutningen af maj.

Fronterne blev tydeligt trukket op i sagen om fribilletterne, men er bare et af flere sammenstød mellem den nye DSB-ledelse og de DSB-ansatte i Sundt DSB-processen, hvor det økonomiske mål er at forbedre DSBs økonomi med en milliard kroner inden udgangen af 2014. Og retorikken er hård.

Efter føromtalte fællesmøde midt i maj udsendte de faglige organisationer en fælles meddelelse under overskriften »Nu er det nok!«. Her konstaterer tillidsrepræsentanterne på medarbejdernes vegne kort og godt, at samarbejdet er »forsvundet fuldstændig med den nye ledelsesstil«, og at alle nye tiltag sker »uden reel dialog med medarbejderne«.

»Vi erkender, at det ikke er nogen let ledelsesmæssig opgave at skabe den nødvendige forandring, der på ny sikrer fokus på kerneproduktet – »gode tog til alle«. Men ledelsen er godt på vej til at ødelægge en ellers god arbejdsplads med diktater, usikkerhed og frygt for jobbet. De ansatte – vores medlemmer – oplever pressede arbejdsdage, stress og underbemanding. Alt sammen serveret med en voldsom mangel på respekt for overenskomster og aftaler. DSBs ledelse vil ikke samarbejde, men diktere,« skriver tillidsrepræsentanterne.

Svært at se gevinsten

Ifølge forbundsformand Henrik Horup er effektiviseringsaftalen på togførerområdet et eksempel på, at DSB-ledelsen ikke har lyttet tilstrækkeligt til de ansatte. Aftalen betyder, at funktioner ændres, og at stillinger ikke genbesættes.

»Vores incitament til at indgå aftalen var, at vi sikrede arbejdspladser. Vi gjorde virksomheden opmærksom på, at deres planer og prognoser ikke kunne holde, men dette ønskede DSB ikke at lytte til. Alene i maj måtte virksomheden købe sig til 4.000 overarbejdstimer hos togpersonalet for at få køreplanen til at holde. Når man således sparer med den ene hånd og presser citronen til det yderste med den anden, er det svært for os og vores medlemmer at se gevinsten. Det kan heller ikke dreje sig om penge, for at købe 4.000 overarbejdstimer er bestemt ikke billigt,« siger Henrik Horup.

Jesper Lok har siddet i førersædet i godt et år, men kunne, allerede inden det første år var gået, konstatere, at DSB var cirka halvvejs i mål med at forbedre DSBs økonomi, og at rettidigheden samtidig var forbedret markant. Faktisk til det bedste niveau siden målingerne blev indført. Til gengæld var omdømmet og kundetilfredsheden stadig lav.

Et andet mål i Jesper Loks Sundt DSB-strategi er at skabe en forbedrings- og resultatorienteret kultur præget af kundefokus, åbenhed og transparens. Det mål fik ikke så mange ord med på vejen i pressemeddelelsen. Sikkert fordi det er sværere at gøre op, men sikkert også fordi, det tager tid at forandre kulturen i virksomheden. Det giver de få ord, Jesper Lok sagde om den del, et fingerpeg om. Han erklærede, at »vi fortsætter (...) kampen for en sundere kultur i DSB«.

De økonomiske mål kan måske vise sig at blive de letteste mål at nå, men det hele skal nødvendigvis gå hånd i hånd for, at Jesper Loks Sundt DSB vil lykkes. Alternativet har han selv malet tydeligt op. I marts gjorde han det klart, at hvis ikke »vi insisterer på at drive DSB som en virksomhed, så er der på sigt slet ikke noget DSB.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen