Berlingske Business

Omstridte københavnske bycykler er tæt på redning

Bycykel
Arkvifoto: En ny aftale skal sikre, at bycyklerne i København kan fortsætte med at være en del af gadebilledet. Foto:

En ny aftale skal sikre, at bycyklerne i København kan fortsætte med at være en del af gadebilledet.

De hvide bycyklers fremtid kan være tæt på at blive reddet.

Sådan lyder udmeldingen fra By- og Pendlercykel Fonden i en pressemeddelelse sent mandag aften.

Firmaet bag de københavnske bycykler, Gobike, blev ellers erklæret konkurs i sidste uge.

cykler

Datterselskabet Bikeshare, der står for selve driften af hele bycykelsystemet i hovedstaden, har samtidig indgivet en begæring om at gå i rekonstruktion.

Det vil sige, at firmaet ikke har penge til at betale sine kreditorer, og rekonstruktionen indebærer en midlertidig betalingsstandsning.

Men på et møde mellem Saxo Privatbank, der er den største kreditor i Gobike/Bikeshare-selskaberne, og By- og Pendlercykel Fonden er der blevet indgået en aftale. Den sikrer foreløbigt bycyklernes drift i rekonstruktionsperioden.

15BUSKoebenhavn-Firmaet-bag.jpg

Aftalen er dog først endelig, når rekonstruktionen i Bikeshare er gennemført, hvilket den ventes at være i udgangen af april.

By- og Pendlercykel Fonden kalder aftalen yderst vigtig.

»Hvis denne aftale ikke var kommet i stand, ville Bikeshare være blevet erklæret konkurs, og bycykelsystemets fremtid ville dermed have været usikker«, skriver fonden i meddelelsen.

Bycykel

På mandagens møde blev Niels E. Bjerrum udpeget som ny formand for fonden.

Han kalder aftalen for det bedst mulige udfald omstændighederne taget i betragtning.

»Med aftalen har fonden sikret, at forudbetalingerne fra København og Frederiksberg kommuner samt DSB fortsat er garanteret af Saxo Privatbank, samtidig med at bycykelsystemet bevares«, siger han ifølge meddelelsen.

1

Også bankdirektør i Saxo Privatbank Johannes Rovsing er tilfreds med dagens aftale.

»Vi er i Saxo Privatbank glade for at have medvirket til, at bycykelsystemet bevares til glæde for borgerne i hovedstadsområdet«, siger han i meddelelsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen