Berlingske Business

Øfærgernes formand: Førerløse skibe er fremtiden

Ny Venø-færge indviet - 201703
Regeringen vil gøre Danmark til foregangsland for førerløse skibe. Det er en naturlig udvikling og noget, der vil højne sikkerheden, lyder det fra formand for Småøernes Færgeselskaber Søren Adsersen. Scanpix/Tommy Kofoed

Færgerne til de danske småøer vil være blandt de første skibe uden fører, lyder det fra færgeformand.

Førerløse skibe er fremtiden.

Sådan lyder det fra Søren Adsersen, formand for Småøernes Færgeselskaber - en sammenslutning af 36 færgeselskaber i Danmark.

Han kan godt forestille sig en fremtid, hvor kaptajnen på broen er afløst af en computer, der styrer skibet i havn.

- Vi kan ikke stoppe fremskridtet, og vi er allerede nu begyndt at indføre automatisering på vores færger, siger Søren Adsersen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil med ny lovgivning bane vejen for førerløse skibe i danske farvande.

Billede

Det kunne sagtens blive en realitet for færgen til Venø i Limfjorden og mange andre øfærger, lyder det fra Søren Adsersen, der til daglig er overfartsleder ved Venø Færgefart.

Han er enig med ministeren i, at førerløse skibe mindsker risikoen for, at der sker fejl.

- Jeg tror, at vi højner sikkerheden ved at fjerne den menneskelige faktor. Alle kender jo det med, at man i sin bil bakker ind i en pæl, man ikke har set. Det er de samme ting, der gør sig gældende, når man sejler.

- Når man har et arbejde med megen rutine og mange gentagelser, så er der risiko for fejl. Det fjerner vi ved at lade computeren tage over, siger Søren Adsersen.

færger

Han tvivler dog på, at de førerløse skibe vil være en realitet allerede inden 2020, sådan som erhvervsministeren spår.

- Det kræver store investeringer at gå over til den nye teknologi. Jeg tror, der vil gå længere tid, før selskaberne mener, at det kan svare sig. Men det skal nok komme, det er jeg ikke i tvivl om, siger Søren Adsersen.

Hos Søfartens Ledere, der er en fagforening for styrmænd, skibsførere og skibsofficerer, er man positiv over for forslaget.

Også selv om det formentlig vil koste nogle medlemmer jobbet.

- På den lange bane vil en del af de job, vi kender i dag, være væk, fordi man får robotskibe med meget få mennesker om bord eller helt førerløse skibe, siger direktør Fritz Ganzhorn.

Men der skal også være nogen til at overvåge de førerløse skibe, påpeger han.

NY FANØ FÆRGE

- Det er vigtigt, at vi får rettet vores uddannelser til, så vi som navigatører og skibsofficerer er klar til at udvikle os til nye job. Jeg tror, der vil være en del job i forhold til kontrollen med de førerløse skibe, siger Fritz Ganzhorn.

Danmarks Rederiforening roser ministerens initiativ.

- Selvfølgelig vil det være positivt, hvis vi som følge af det her kan trimme bemandingen og optimere driften.

- Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi gør folk overflødige. Måske kan det betyde, at vi kan sejle med flere skibe for de samme ressourcer, siger direktør Jakob Ullegård.

Droner SWITZERLAND-ECONOMY-TRANSPORT-DISTRIBUTION

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen