Berlingske Business

Nyt lovforslag bremser Uber-kørsel i New York

US-DRIVERS-CLAIM-VICTORY-AS-NYC-BECOMES-FIRST-US-TO-CAP-FOR-HIRE
Foto:

Nyt forslag skal standse tilstrømning af nye hyrebiler i storbyen. Chauffører skal sikres højere lønindkomst.

New York City. Byrådet i den amerikanske storby New York har netop godkendt et lovforslag, der begrænser kørselstjenester som Uber.

I et forsøg på at regulere den fremadstormende app har byrådet godkendt et forslag der i ét år skal standse udstedelsen af licenser til hyrebiler.

Ifølge byens borgmester, Bill de Blasio, vil forslaget "bidrage til, at tilstrømningen af hyrebiler, der belaster vejene, standses", skriver nyhedsbureauet AFP.

Desuden kan New York fastsætte en mindsteløn til chaufførerne. Det glæder stifteren af det uafhængige chaufførlav, Jim Conigliaro Jr.

Han repræsenterer chauffører for Uber og andre kørselstjenester. Ifølge ham kommer det nye forslag til at falde på et tørt sted hos de mange chauffører.

Antallet af hyrebiler er siden 2015 steget fra 63.000 til over 100.000 biler, hvilket har lagt et stort pres på chaufførernes indtjening.

- Mere end 65.000 arbejderfamilier kommer til at få en lønforhøjelse, som de så desperat har haft brug for, siger Conigliaro Jr. ifølge nyhedsbureauet AP.

Ubers talsperson, Alix Anfang, kritiserer godkendelsen af lovforslaget.

Det nye forslag, der standser de nye licenser, vil "true et af de mest pålidelige transportmidler, uden at rette op på metroen eller lette overbelastningen", siger hun til AP.

Det er ikke kun i USA, at Uber har mødt modstand. Uber trak sig ud af det danske marked, efter der blev indført en ny taxilov, der sidestillede tjenesten med almen taxakørsel.

Mange europæiske lande har enten indført forbud mod Uber, eller udsteder bøder til virksomheden.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen