Berlingske Business

Nykredit: Rederier kan ikke tjene penge på så lave rater

mærsk
ARKIVFOTO Foto:

Hård konkurrence mellem rederierne og en lav oliepris er med til at gøre det billigt for kunderne at få fragtet varer rundt på de syv have.

Det viser den seneste opgørelse over SCFI-indekset fra Shanghai Shipping Exchange. Indekset, der viser spotpriserne på containerfragt på 15 forskellige ruter fra Shanghai til resten af verden, faldt sidste uge for sjette uge i træk og er nu nede i 763,95 - det laveste nogensinde.

Faldet kommer på trods af, at flere rederier havde varslet rateforhøjelser per 1. april.

- Opgørelsen er per i fredags, hvor det var den 3., og rederierne har nok haft vanskeligt ved at få de her forhøjelser igennem som følge af påsken i flere lande. Når det er sagt, så er det voldsomme fald, vi har set. Jeg vil godt vove pelsen og sige, at der ikke er nogen rederier, der kan tjene penge på det i øjeblikket, fordi det er under break-even niveauet, siger Ricky S. Rasmussen, der er senioranalytiker i Nykredit Markets, til Ritzau Finans.

Mærsk-aktien prissat 92 mia. kr. for lavt anslår Nordea

- En del af ratenedturen skyldes selvfølgelig, at det er blevet billigere at fragte varer som følge af faldende olie- og brændstofpriser. Det er en af de væsentlige faktorer. En anden er, at der er benhård konkurrence på markedet, siger senioranalytikeren.

I første omgang er det dog ikke A.P. Møller - Mærsks Maersk Line og partneren MSC, der med deres store skibsdelingsaftale, M2, vil knække halsen, vurderer Ricky S. Rasmussen. Rederierne har den fordel, at prisen på brændstof er langt lavere end sædvanligt, men en rekordlav spotrate på eksempelvis 511 dollar per tyvefodscontainer fra Asien til Nordeuropa, det laveste nogensinde, må alligevel være tæt på tabsgivende for i hvert fald nogle rederier.

- Maersk Line og MCS' projekt 2M har gjort, at de kan sætte nogle mere skarpe priser. Og det er ikke dem, der først går ud og er aggressive og hæver raterne. Det er ikke dem, der kommer til at bøde for det her i første omgang, siger senioranalytikeren.

31BUSforside-2.jpg

- Men det her gør så ondt på de små rederier, der ikke kan lave det samme som Maersk Line og MSC, at de på et tidspunkt kommer til at sige, at nu er det nok, nu bliver vi nødt til at holde raterne i et vist leje, for ellers knækker vi halsen på det her, siger Ricky S. Rasmussen.

Han peger samtidig på, at der er for mange skibe i vandet, rederierne bliver ved med at bestille nye skibe, og de bliver ved med at få større og billigere skibe.

- Og det vil alt andet lige være med til, at fragtraterne falder, fordi kunderne får tæt på 100 pct. gavn af de forbedringer, der kommer. Og derfor vil fragtraterne være under pres. Vi skal have gang i en makroøkonomisk optur for at se en bedring i det her scenarie, siger Nykredit Markets senioranalytiker.

/ritzau/FINANS

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen