Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket

Ny tunnel mellem Helsingør og Helsingborg kan være på vej

Transport 2017
Arkivfoto. Måske bliver det i fremtiden muligt at tage toget eller køre i bil fra Helsingør til Helsingborg.  Foto:

Måske bliver det i fremtiden muligt at tage toget eller køre i bil fra Helsingør til Helsingborg.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet igangsætter nemlig i samarbejde med svenske myndigheder en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mellem den danske og svenske by.

Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.

Det forventes at tage tre år at gennemføre analysen. Den skal blandt andet afprøve den økonomiske holdbarhed af projektet.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er positiv over for idéen.

»Det tegner til, at der er gode muligheder for at bygge og finansiere en fast HH-forbindelse med brugerbetaling, som man kender det fra Storebælt og Øresund.«

»Det skal vi nu have undersøgt nærmere i en strategisk analyse sammen med svenskerne.«

»Der er især gode perspektiver i en ren vejforbindelse, som ser ud til at have en solid business case. Efter svensk ønske undersøger vi også en baneforbindelse for persontog.«

»Så må vi efterfølgende drøfte de forskellige modeller og risikodelingen med svenskerne,« siger han i en pressemeddelelse.

Nordhavn Portland Towers

En fast forbindelse kan øge tilgængeligheden og binde Øresundsregionens erhvervsliv og arbejdsmarkeder tættere sammen. Det vurderer ministeren.

»Det spændende ved en HH-forbindelse er netop, at projektet kan være med til at skabe vækst og velstand, uden at man tager midler fra andre gode projekter.«

»Det synes jeg, er sund fornuft, og derfor er jeg glad for, at vi nu får belyst projektet nærmere,« siger Ole Birk Olesen.

Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), ser store muligheder i en fast forbindelse.

»Jeg tror begge regeringer har fået øjnene op for det kæmpe potentiale, der ligger i at binde også den øverste del af Øresundsregionen helt tæt sammen,« siger Benedikte Kiær i en pressemeddelelse fra kommunen.

Hun er desuden tilfreds med, at undersøgelsen også kommer til at indeholde en jernbaneforbindelse.

Den strategiske analyse ligger i forlængelse af en indledende dansk-svensk undersøgelse om rejsende og transporter over Øresund.

Sidste år skrev Ingeniøren, at samfundet vinder 27 milliarder kroner netto med en tunnel.

Det viste en analyse, som konsulenthuset Incentive har udført for Helsingborg Kommune og HH-gruppen, som arbejder for en fast forbindelse mellem de to byer.

IC4 IC4 tog ved Aarhus IC4

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen