Berlingske Business

Ny metroplan: Fra København til Malmø på 23 minutter

Bygning af Københavns Metro
Foto:

En metro på tværs af Øresund vil øge bevægeligheden og styrke Skandinavien i Europa, siger overborgmester. Øresundsmetroen kan stå færdig i 2035.

Malmø. Flere arbejdspladser, kortere rejsetid og flere investeringer i Danmark.

Det er blandt fordelene, som Danmark kan se frem til, når Danmark og Sverige efter planen forbindes med en øresundsmetro i 2035.

Det fortalte overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen og Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammes, på et pressemøde i Malmø mandag.

- Øresundsmetroen er gået fra at være en vision, som jeg drømte om for seks til syv år siden, til at kunne blive en realitet, sagde Frank Jensen.

Metroen skal have afgange med halvandet minuts mellemrum, og rejsetiden mellem Malmø og København bliver cirka 23 minutter. Det er næsten en halvering af rejsetiden med toget.

- Metroen er af strategisk betydning for Nordeuropas hotteste arbejdsmarked. De nordiske lande har nu mulighed for at blive et vigtigere punkt på det europæiske kort, siger Katrin Stjernfeldt Jammes i en pressemeddelelse.

Metroen er kommet på dagsordenen, efter at der for nylig faldt en aftale på plads om en Femernbælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, der skal stå klar i 2028.

Den dansk-tyske aftale formodes at øge andelen af godstransporter, og det fortrænger ifølge overborgmesteren persontog fra Øresundsbroen. Men de skal i stedet kunne tage metroen.

I øjeblikket kan cirka 1,3 millioner mennesker nå på tværs af Øresund inden for en time. Med den nye metro forventes det antal at stige til omkring 2,3 millioner mennesker.

- Den vil understøtte vækst og udvikling, tiltrækning af arbejdspladser, tiltrækning af investeringer og talenter. Det er det perspektiv, som den her øresundsmetro skal ses i, siger Frank Jensen.

Som led i projektet er der oprettet er nyt råd bestående af erhvervsledere og forskere fra både Danmark og Sverige.

Rådet hedder Øresundsmetro Executive, og i spidsen for det er Jørn Neergaard Larsen, som er tidligere beskæftigelsesminister og tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Øresundsmetroen er estimeret til at koste cirka 30 milliarder kroner og skal finansieres primært af brugerne samt af overskuddet fra Øresundsbroen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen