Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket

Ny Mærsk-chef kræver tålmodighed: »Langsigtede valg har skabt mest værdi«

06BUSPix2-S-ren-Skou-bred-1.jpg
Mærsks nye topchef, Søren Skou, vil satse langsigtet. Foto: Thomas Lekfeldt

De hårdt prøvede aktionærer i A.P. Møller - Mærsk skal væbne sig med tålmodighed. Nogle af de investeringer, som kan komme i fremtiden, vil måske først gavne investorerne mange år ud i fremtiden, siger Søren Skou, ny topchef for den store danske virksomhed.

A.P. Møller - Mærsk kan være på vej til at træffe beslutninger, som aktionærerne først får gavn af mange år ud i fremtiden. Det siger den netop udnævnte topchef, Søren Skou, der samtidig forsvarer sig mod den kritik, der har været af virksomhedens placering på det døende oliemarked og på et container­marked med for mange skibe og for lave fragtrater.

»Vi har en kæmpestor eksponering i transportsektoren globalt. Det er markeder, som har eksisteret i 1.000 år, og om 1.000 år vil man formentlig også transportere varer mellem kontinenter. Der vil også være brug for energi i fremtiden, og det er vores udgangspunkt,« siger Søren Skou i et eksklusivt interview med Berlingske.

Ny topchef

Den danske virksomhed er hårdt presset på koncernens to kerneområder, containerfragt og olieudvinding. For små to uger siden udløste situationen et farvel til den tidligere topchef Nils Smedegaard Andersen. I hans tid er A.P. Møller - Mærsk blev strømlinet, og de fleste virksomheder i koncernen er blandt dem, som klarer sig bedst i deres brancher. Men problemet er, at A.P. Møller - Mærsk – som flere investorer og kommentatorer har peget på – er placeret i forretningsområder, hvor det er svært at se vækst og god indtjening i fremtiden.

Det er Søren Skous første store opgave at udarbejde en plan for, hvordan A.P. Møller - Mærsk håndterer den situation. Han er af bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen sat i spidsen for det, som kan munde ud i en helt ny strategi for virksomheden. Han har derfor ikke meget at sige om processen, som selskabet vil informere mere om i slutningen af september, og som flere af virksomhedens topchefer vil få en rolle i.

»Det er naturligvis en proces, som involverer hele direktion i A.P. Møller - Mærsk, men mere kan jeg ikke sige nu,« siger Skou.

BM

Han har været i A.P. Møller - Mærsk siden 1983, og i 2001 blev han chef for datterselskabet Maersk Tankers. I 2012 overtog han ledelsen af Maersk Line, verdens største containerrederi og hovedaktiviteten i A.P. Møller - Mærsk.

Der har været spekuleret i, at valget af en shippingmand til topposten kunne signalere et farvel til den engang så lukrative olieforretning. Men Søren Skou vil ikke deltage i de spekulationer og siger, at han som medlem af den såkaldte executive board – den øverste ledelse i virksomheden – har fået et grundigt kendskab til forretningsområdet.

Jeg har siddet i Mærsk Gruppens direktion i et helt årti. Og så har jeg faktisk været et år i Maersk Oil. I 2005 var jeg strategidirektør i oliedelen på det tidspunkt, hvor vi købte de britiske oliefelter (Kerr. McGees aktiviteter i Nordsøen, red.). Så jeg er ikke uvidende om, hvad der sker på olieområdet,« siger Søren Skou.

aaa

Den nuværende samlede struktur med fem store forretningsområder har ikke fået mange roser fra investorerne på aktiemarkedet. Sammen med de svære markeder har det medført en stillestående kurs, som hans forgænger Nils Smedegaard Andersen i mange år har kæmpet med.

»Jeg har den samme opgave som alle andre administrerende direktører for et børsnoteret selskab. Vi skal skabe værdi for aktionærerne, og det er mit job at sikre en langsigtet værdiskabelse for dem, som ejer virksomheden,« siger Søren Skou.

Værdi for investorerne kan både ske på kort og langt sigt. Hvad fokuserer du mest på?

»Vi har historisk haft den enorme styrke, at vi har en ejerstruktur, som har gjort os i stand til at tage langsigtede beslutninger. Dét ser jeg som et stort privilegium og en fordel, uden at det skal blive en sovepude,« siger Skou.

robert uggla

Han henviser til, at både olieforretningen og containerområdet blev bygget langsomt op og først mange år efter skabte værdi til aktionærerne.

Betyder det, at I overvejer at træffe langsigtede valg, som først senere kommer til at skabe værdi for aktionærerne?

»Ja, det håber jeg, at vi gør. Jeg er sikker på, at hvis du i 1970erne, da vi gik ind i Nordsøen, havde kunnet købe aktier i A.P. Møller - Mærsk, ville det i dag have været en ganske god forretning,« siger Søren Skou.

Søren Skou bliver koncernens blot femte topchef. Efter stifteren A.P. Møller-Mærsk overtog hans søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, i 1965 ledelsen af virksomheden. I 1993 blev Jess Søderberg virksomhedens første chef uden for familien, og i 2007 overtog Nils Smedegaard, der kom til virksomheden fra Carlsberg, hvor han også var administrerende direktør.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen