Berlingske Business

Ny DSB-sag kulegraves

pix-dsb
Foto:

DSB brugte angiveligt miljønetværk til at påvirke politikere, som ikke fik at vide at netværket reelt arbejdede for DSB.

DSBs skandaleramte samarbejde med PR-bureauet Waterfront ser ud til at have været mere omfattende end hidtil antaget, skriver Jyllands-Posten.

DSB skal også have forsøgt at påvirke politikere på Christiansborg gennem et klimanetværk, der gav indtryk af at være uafhængigt, men som reelt var oprettet til fordel for og tilsyneladende betalt af DSB, fortæller kilder til avisen.

I en mail fra Waterfronts direktør til DSBs tidligere underdirektør Peder Nedergaard, der nu er suspenderet, står der, at Waterfront »etablerede« det såkaldte klimanetværk Copenhagen Climate Network »med DSBs støtte«. Formålet var ifølge mailen at fremme DSBs økonomiske interesser, men at det reelt arbejdede for DSB fik politikerne ikke at vide.

Det er Waterfront, der driver Copenhagen Climate Network. DSBs ledelse ønsker på grund af en advokatundersøgelse af samarbejdet ikke at kommentere avisens oplysninger.

Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet kritiserer fremgangsmåden.

- Reglen er, at man altid skal sige, hvem man er, når man taler med en politiker. Alt andet er uetisk. Og det er skærpende, at der er tale om en statslig organisation, siger han til Jyllands-Posten.

Hos Waterfront afviser direktøren, at DSB har støttet Copenhagen Climate Network, selv om det står i den mail, som Jyllands-Posten har fået.

Samarbejdet blev etableret før DSB blev kunde, siger direktør Lars Poulsen.

- Den mail, som jeg har sendt til Peder Nedergaard, indeholder input fra en række medarbejdere, som var involveret i samarbejdet med DSB. Desværre var dette input både mangelfuldt og i visse tilfælde ukorrekt. Jeg videresendte desværre i en stresset situation det samlede input til Peder (Nedergaard red.) uden at læse korrektur og udføre grundig kvalitetskontrol, siger han til Jyllands-Posten.

BNB

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen