Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Nu begynder Uber-slagsmål: Taxi-kørsel skal sættes fri

VOLVO-UBER/
Foto:

Forhandlinger om at modernisere taxiloven begynder torsdag, erfarer Berlingske Business. En ny lov skal sætte konkurrencen fri og reformere en historisk regeltung branche, der lige nu presses i bund af ny teknologi og forretningsmodeller.

Taxierhvervet er måske det sted, hvor digitale tjenester og nye forretningsmodeller verden over, har sat sit mest markante aftryk. Og det gælder også i Danmark, hvor politikerne endnu ikke har lovgivet, selv om nye tjenester som Uber beskyldes for at være indbegrebet af unfair konkurrence.

I mellemtiden har virkeligheden dog overhalet Christiansborg inden om.

Tidligere på sommeren blev seks chauffører med tilknytning til den stærkt omstridte kørselstjeneste under stor bevågenhed dømt for ulovlig taxikørsel - i daglig tale pirattaxi. Sagerne er nu under anke. Samtidig lurer en større retssag mod selskabet, der er blevet anmeldt af Trafikstyrelsen allerede ved Ubers indtræden i Danmark tilbage i november 2014.

Indtil videre har selve spørgsmålet, om der skal være plads til nye kørselstjenester som Uber dog været parkeret på ubestemt tid i Folketinget.

Pix-Uber

Men den knast skal Folketingets transportordfører torsdag tage hul på, når første led i forhandlingerne om en ny taxilov finder sted, erfarer Berlingske Business, der har fået indsigt i et notat med et bud på en ramme for en ny taxilov.

Helt centralt i regeringens bud på at få moderniseret loven er, at det eksisterende loft over antallet af taxitilladelser fjernes gradvist. Indtil nu har de enkelte kommuner og Taxinævnet for Region Hovedstaden sat et loft over antallet af taxitilladelser. Det vil give mulighed for, at langt flere, der opfylder en stribe krav til taxikørsel, vil kunne konkurrere på taximarkedet.

Over en treårig periode vil loftet for antallet af taxitilladelser blive sat op, indtil det til sidst helt fjernes. Den model skal forhindre, at antallet af taxier eksploderer fra den ene dag til den anden i de store byer.

Samtidig vil priserne på bestilte ture blive givet fri, og de kan afregnes mellem kørselskontoret og kunden, imens de såkaldte gadeture, hvor man prajer en taxi, stadig vil have en maksimalpris.

Der lægges op til at skærpe bøderne for at bryde en ny taxilov.

uber vs google

Skatteslagsmål

Siden Uber kom til Danmark, har den ophedede diskussion om selskabet især drejet sig om, hvor vidt der betales skat af den indkomst, der generes af at fragte passagerer fra A til B. I taxibranchen og fra dele af fagbevægelsen har beskyldningen mod Uber været, at der slet ikke er tale om en teknologisk smart tjeneste, men simpel skatteunddragelse, fordi chaufførerne ifølge kritikere ikke betaler skat af deres indkomst.

I den model, der bliver lagt op til nu, vil der være en form for krav omkring indberetning af skat fra kørselskontorer, som skal stå for at formidle turene til kunder for at sikre et ordentligt marked. Uber kan bedst beskrives som netop et kørselskontor, da de qua deres teknologi en app formidler ture til passagerer.

Allerede i regeringens Vækstplan 2016 lagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) op til, at der laves en digital indberetningsløsning, som skal fungere på digitale platforme og som forsøges udbredt gennem indgåelse af frivillige aftaler med deleøkonomiske platforme.

»Den digitale- og deleøkonomiske økonomi udvikler sig hastigt, og har et vækstpotentiale, som regeringen ønsker at gribe. Samtidig kommer digitaliseringen til afgørende at forandre vilkårene for at drive virksomhed, og det er vigtigt for regeringen, at vi kommer på forkant med udviklingen og formår at udnytte muligheden i nye teknologier til at forbedre vores produktivitet og skabe øget vækst,« sagde Troels Lund Poulsen dengang.

Den nye taxilovgivning kan dog have lange udsigter, for imens Dansk Folkeparti helt afviser at fjerne begrænsningen på antallet af tilladelser, vil Liberal Alliance have en totalliberalisering af hvervet.

BM

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen