Berlingske Business

Norwegians aktiekurs modstandsdygtig over for strejke

SWEDEN NORWAY STRIKE TRANSPORT
Overskrift
Foto:
 

Aktierne i det strejkeramte norske lavpris flyselskab og SAS-konkurrent Norwegian virker rimeligt strejke-resistente. De stiger i hvert fald for fjerde dag i træk på børsen i Oslo på trods af strejken mellem selskabets piloter og ledelsen. Måske er det rygter om samtaler mellem Ryanair og Norwegian om opkøb/fusion, der presser den sønderslåede aktiekurs op mandag.

Aktierne handler 4,3 pct. højere i 237,40 norske kr. mandag. Siden tirsdag i sidste uge er aktierne steget knap 10 pct.


Kursstigningen kan undre med baggrund i, at 25-35.000 passagerer berøres hver dag af strejken, der koster indtjening og renommé for det norske lavprisselskab.

- Det, man lige skal huske i den forbindelse, er, at aktien tilbage i slutningen af januar kostede 216 norske kr. og nu blot har indhentet en lillebitte del af det kursfald, fremfører analytiker i Sydbank Jacob Pedersen.

NORWEGIAN-AIR-STRIKE/

Den relativt lille stigning kan måske ifølge analytikeren forklares med, at der ventes et opgør med fagforeningerne, der kan gavne indtjeningen på længere sigt og styrke Norwegian fremover og på den lange bane.

En grund til stigningerne kan være rygter om kontakt mellem det irske lavprisselskab Ryanair og Norwegian. Mandag bringes rygterne til torvs af norske Nettavisen.

Ifølge avisen skulle Norwegian-topchefen, Bjørn Kjos, og Ryanairs topchef, Michael O'Leary, have haft kontakt flere gange med hinanden under strejken, der begyndte i sidste uge.

Norwegian

- Kjos og O'Leary har talt sammen ved flere lejligheder i den sidste uge. Blandt andet har de snakket om både fusion og opkøb, siger en kilde tæt på Norwegian til Nettavisen ifølge det svenske nyhedsbureau Direkt.

Det er ikke noget, Jacob Pedersen umiddelbart tror på.

- Det virker ikke særligt sandsynligt i min optik. Et eventuelt opkøb af Norwegian fra Ryanair vil kompromittere alt det, som Ryanairs aktionærer sætter pris på, siger Jacob Pedersen og tilføjer:

- Ryanair vil miste rigtig meget af det, der adskiller dem fra de andre lavprisflyselskaber.

Ifølge en opgørelse fra Norwegian har Ryanair omkostninger på det halve af Norwegians. De to selskaber ligger henholdsvis lavest og næstlavest blandt udvalgte lavpris- og skandinaviske selskaber med Ryanair i særklasse i bunden.

- Der er ikke supergod industriel logik i en fusion. Det er rigtigt, at Norwegian har et skandinavisk rutenet, Ryanair kan bruge, og de flyver begge 737'ere, siger Jacob Pedersen.

Han mener, at Ryanair vil være forsigitge med den kompleksitet, som Norwegian har fået, efter at selskabet er begyndt at flyve langdistancefly.

Norwegian

- Ryanair har såvidt jeg ved ikke bestilt langdistancefly. Jeg tror, det godt kan være være, de skal kigge på det på et tidspunkt, men jeg tror også de kigger til Norwegian for, hvordan man ikke skal gøre, vurderer analytikeren.

Jacob Pedersen vurderer, at hvis en fusion med eller et opkøb af Norwegian skal virke sandsynlig, vil det være fordi Norwegian står væsentligt svagere, end han tror.

- Jeg kan heller ikke forstille mig, at Bjørn Kjos (stifter og direktør, red.) vil opgive selskabet, slutter Jacob Pedersen.

Norwegian har en markedsværdi mandag middag på godt 8,3 mia. norske kr. (7,2 mia. kr.). Ryanair har en markedsværdi på 14,2 mia. euro (106 mia. kr.)


Mindehøjtidelighed

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen