Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Norwegian skuffer trods kvartalsoverskud på 1 milliard norske kroner

Norwegian
Norwegians overskud er en smule højere end det forventede - men resulatet før skat skuffer analytikere. Foto:

Det norske lavpris lavprisflyselskab Norwegian landede et dårligere resultat før skat i tredje kvartal 2017, end analytikerne havde forventet. Regnskabet viser, at ekstraomkostninger til leje af fly og kompensationen til passagerer ramt af forsinkelse, koster selskabet. Norwegian runder dog en milepæl på 1 milliard norske kroner i overskud efter skat.

Norwegian har fået et resultat før skat på 1351 mio. norske kroner i tredje kvartal af 2017, viser flyselskabets regnskab, der blev offentliggjort torsdag morgen.

Men er en skuffelse i forhold til det niveau, som analytikere havde forventet. Inquiry Financial havde estimeret, at det norske lavprisflyselskab ville lande et resultat før skat på 1998 millioner norske kroner, så der er tale om et markant lavere resultat.

Norwegian skuffer også på driftsresultatet i kvartalet, som lød på 1991 millioner norske kroner mod analytikernes forventning på 2492 millioner kroner i kvartalet. Driftsresultatet i kvartalet lød på 1991 mio. norske kr. - og også det skuffer analytikerne, der havde ventet 2492 mio. norske kr. i kvartalet.

Dog runderdet norske lavprisflyselskab en milepæl  og får et resultat efter skat på 1 milliard norske kroner, hvilket er fire procent højere end tredje kvartal sidste år.

NORWEGIAN AIR-RESULTS/

Norwegian skriver selv i regnskabet, at udviklingen har været stabil i alle selskabets markeder, og at væksten har været særligt stor i USA og Spanien:

I regnskabet påpeger Norwegian dog, at udviklingen har været stabil i alle markeder, hvor luftfartsselskabet har virksomhed. Særlig har væksten været stor i USA og Spanien.

»Tredje kvartal har været karakteriseret af en stærk vækst i de international passergertal, fyldte fly og en voksende flådevækst og fornyelse. Sammenlagt fløj 9,8 millioner passagerer med selskabet, hvilket er en stigning på 14 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. USA og Spanien var de lande, hvor der var størst stigning i antallet af passagerer på henholdsvis 79% og 25%,« skriver Norwegian i deres regnskab.

Samtidig har selskabet fyldt 91,7 procent af sæderne ud og øget kapaciteten med 25 procent.

Koncernchef Bjørn Kjos siger i en kommentar til regnskabet, at stigningen i antallet af rejsende til USA viser, at selskabets globale strategi er begyndt at virke.

Men her fastslår han også, at der har været store ekstraudgifter forbundet med at leje fly ind og komenpensere passagerer, som er blevet forsinket - og det påvirker resultatet kraftigt:

»Vi har haft store ekstraomkostninger forbundet med indlejning og kompensation betalt til passagerer, som er blevet påvirket af forsinkelser, og det påvirker resultatet kraftifgt,« siger Bjørn Kjos og tilføjer:

»Men fremadrettet ser billetsalget tilfredsstillende ud både på den nye og etablerede ruter«

Aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, er dog ikke i tvivl om, at Norwegians regnskab skuffer:

»Den underliggende udvikling er, at der stadig er tilbagegang, og Norwegian mister indtjening samtidig med, at deres omkostninger stiger. Det er en rigtig skidt udvikling, og det fremgår måske ikke direkte af tallene, men på indtjeningssiden er det klart et skuffende regnskab,« siger han.

Norwegian har fløjet med rekordmange passagerer i en kalenderm

Ekspansion koster

Jacob Pedersen peger på, at Norwegian har svært ved at tøjle sin egen ekspansion, og det er noget, som koster for det norske lavprisflyselskab:

»Vi står med et selskab som vokser utrolig kraftigt og kommer til at øge deres aktiviteter med 35 procent til næste år. Men de har svært ved at tøjle den ekspansion, og den fører ikke for alvor bedre indtjening med sig,« siger han

Det norske flyselskab har haft alt for mange, alt for dyre afbrydelser, og det gør Norwegians vokseværk til en dyr affære, mener Jacob Pedersen:

»Det er rigtig dyrt at vokse for Norwegian. Det er dyrere  at sælge billetterne uden for Europa og vedligeholde flyene end forventet, det er dyrt at indleje fly, og det er dyrt at betale erstatninger til de kunder, der bliver forsinkede. Den type dyre afbrydelser har Norwegian haft mange af, og det koster dem rigtig meget,« siger han og tilføjer:

»Det er slående, at SAS, Finnair og Lufthansa har leveret rekordresultater i årets første ni måneder, mens Norwegians indtjening halter.  Det er en trend, der skal vendes hos Norwegian over de næste kvartaler.

Et andet problem for Norwegian er den enorme gæld, selskabet har optaget for at kunne foretage deres ekspansion. Her mener Jacob Pedersen dog, at Norwegians regnskab for tredje kvartal peger i en rimelig positivt retning:

»Investorerne kigger rigtig meget på Norwegians balance og finansielle styrke, og der har de fået ganske mange penge i kassen i tredje kvartal. Deres finanser ser faktisk stærkere ud nu, end de har gjort de seneste kvartaler. Så den dommedagsprofeti, vi hørte fra Ryanair, er ikke noget, det her regnskab understøtter.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen