Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Norwegian-boss vil have regeringen til at presse Putin

24BUSPix-Kjos-og-Lund-13571.jpg
Troels Lund Poulsen (tv.) og Norwegians topchef, Bjørn Kjos, drøftede flyselska­bets udfordringer i går. Foto: Niels A. Olesen

Flyselskabet Norwegian vil have den danske regering til at hjælpe sig med at åbne det russiske luftrum, så Norwegian kan åbne nye ruter fra København til Sydøstasien. Erhvervsministeren lytter.

Det norske lavprisselskab Norwegian beder nu den danske regering om hjælp til at få sin vækstplan mod øst op at flyve. Norwegian vil have regeringen til at lægge pres på den russiske regering med præsident Vladimir Putin i spidsen for at få adgang til at flyve over Rusland til og fra destinationer i Asien.

I dag får Norwegian nemlig ikke lov af de russiske myndigheder, der henholder sig til et regelsæt fra 1956, som ifølge Norwegian giver ærkerivalerne på Asien-flyvningerne, SAS og Thai Airways, en konkurrencefordel. De to flyselskaber må nemlig godt flyve over Rusland. En ændring af reglerne vil give Norwegian mulighed for bedre at tage konkurrencen op med mellemøstlige flyselskaber som Turkish Airlines, Qatar Airways og Emirates, som vokser og tager en stor del af det stigende antal turister fra Asien, der vil besøge Europa.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Den danske regering arbejder lige nu på en ny luftfartsstrategi, som ventes lanceret næste år, og i den forbindelse mødtes Norwegians topchef, Bjørn Kjos, i går med Venstres erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen.

»Vi skal have adgang til at flyve over Rusland, for ellers kan vi aldrig komme til at konkurrere ordentligt med eksempelvis de mellemøstlige flyselskaber. Russerne henholder sig til en 60 år gammel aftale, som stiller os dårligere i konkurrencen. Den betyder, at for eksempel SAS kan få lov til at flyve over Sibirien. Det må vi ikke,« siger Bjørn Kjos.

Det lukkede russiske luftrum medfører, at Norwegian bruger cirka en time mere på at flyve fra København til Bangkok sammenlignet med for eksempel Thai. Ud over mere tid koster det mere brændstof, som er både dyrt og dårligt for miljøet, fremfører Norwegian.

norwegian

Klar med nye destinationer

Norwegian holdes ude, fordi de russiske regler foreskriver, at personalet om bord på flyet skal være af samme nationalitet som luftfartsselskabet. Norwegian bruger eksempelvis thailandsk personale til Bangkok-flyvningerne.

»Uden ændringer mister København vækst i trafikken til London eller Paris. København har med sin geografiske placering alle muligheder for at tage konkurrencen op med de andre storbyer. Vi kan godt placere vores vækst i London, Paris og Barcelona, som vi gør i dag. Men vi vil meget gerne vokse i København også,« siger Bjørn Kjos.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER TV-INDSLAGET:

 

Norwegian har flere nye destinationer på tegnebrættet, hvis selskabet får mulighed for at flyve over Rusland.

»Så vil vi overveje at starte flyvninger til destinationer som Islamabad og Karachi i Pakistan og Delhi, Mumbai og Calcutta i Indien samt flere store byer i det vestlige Kina eksempelvis. Alle sammen fra København,« siger Bjørn Kjos og peger på, at det vil få flere asiatiske turister til at vælge Danmark.

»Den typiske asiatiske turist flyver til Europa og bliver to-tre dage på destinationen og flyver så videre til andre europæiske storbyer. Her skal København sørge for at gøre sig attraktiv for at komme i betragtning. Et godt sted at starte er at gøre det billigere at flyve direkte til København, og det kan vi, hvis Rusland åbnes for os,« siger Bjørn Kjos.

Ryanair sørger for opdriften i Københavns Lufthavn Ryanair til

Troels Lund Poulsen var efter mødet positiv over for at hjælpe Norwegian:

»Det er klart, at jeg gerne ser, om vi kan være med til at finde en løsning for Norwegian, fordi det vil komme Danmark til gavn, fordi der kan skabes flere arbejdspladser i Københavns Lufthavn, og der kan komme flere turister til Danmark,« siger Troels Lund Poulsen.

»Det er en sag, som jeg har drøftet med transportminister Hans Christian Schmidt (V). Det er en vigtig sag for Norwegians vækst­planer, det er noget, som er med til at hæmme dem i øjeblikket, og derfor er vi i dialog og er opmærksomme på den her problemstilling,« siger Troels Lund Poulsen.

US-VOTE-DEMOCRATS-SANDERS-politics-vote

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen