Berlingske Business
07:27Det sker i dag

North Media-investorer sender aktien til tops efter Postnords planer

Den enes død, den andens brød. Postnord er godt nok ikke lagt i graven endnu, men de store nedskæringer hos det statsejede dansk-svenske postvæsen kan være til stor gavn for North Media.

Postnord lagde onsdag sine planer for fremtiden frem, og det har blandt andet betydet en kursstigning på hele 20 pct. på tre dage, til nu 16,60 kr., for den danske medie- og distributionskoncern.

North Medias datterselskab, FK Distribution, regner nemlig med at at samle kunder op fra Postnord, når den traditionelle posttjeneste ikke længere vil garantere omdeling af ugeaviser og reklamer på bestemte dage.

- Jeg er lidt spændt. Hvis de holder fast i det, vil jeg bestemt tro, at der forhåbentlig er nogle kunder, der vælger at bruge os som leverandør fremadrettet, siger Mads Dahl Andersen, direktør i FK Distribution, til Ritzau Finans.

Endnu er det meget usikkert, hvad Postnords beslutning kommer til at betyde. Den nye plan træder i kraft 1. januar 2018, men de seneste dage har brudt på protester fra politikere og andre.

Men effekten kan potentielt blive mærkbar for North Media, som derfor også sendte en fondsbørsmeddelelse om situationen onsdag. FK Distribution havde i 2016 en omsætning på 591 mio. kr., hvilket var et fald på 15 pct. i et presset marked, hvor et farvel til storkunden Coop Danmark især gjorde ondt.

Til gengæld var det det eneste af North Medias fire datterselskaber med positivt driftsresultat.

Det er dog for tidligt at tage konkrete skridt hen mod den nye situation - som stadig kan nå at ændre sig - men Mads Dahl Andersen regner med en omvæltning.

- Det er en meget stor forandring på det her marked, så derfor har vi valgt at gå ud og kommentere det. Så må vi se, hvad der sker - det afhænger jo også af, om der kommer en ny konkurrent. Det er afgørende for, hvad det kommer til at betyde for os, siger han.

Med kursstigningen er North Medias børsværdi øget til 333 mio. kr. Selskabet regner fortsat med et underskud på mellem 5 og 30 mio. kr. i driftsresultatet i 2017.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen