Berlingske Business

Norden sejler overraskende stærkt resultat hjem

norden d/s
Norden kom ud af andet kvartal 2015 med et primært driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 51,7 mio. dollar mod et minus på 7,4 mio. dollar i samme periode regnskabsåret før.

Rederiet Norden har leveret et pænt regnskab for andet kvartal, hvor en stærk udvikling på tankmarkedet falder i øjnene, mens et fravær af nedskrivninger tyder på bedre tider for rederiet.

Sådan lyder vurderingen fra Jacob Pedersen, der følger Norden som senioranalytiker i Sydbank.

- Det er grundlæggende et pænt regnskab med en bedre ventet indtjening, en opjustering og et fravær af nedskrivninger. Indtrykket fra regnskabet er på linje med, at markedet udvikler sig bedre, end vi så for bare 2-3 måneder siden, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Norden d/S

Han vurderer oven på regnskabet, at risikoen for nedskrivninger, som var et fokuspunkt op til regnskabet, er aftaget, hvilket blandt andet begrundes med, at tørlastmarkedet synes at have været forbi det værste.

- For mig at se tyder det på, at risikoen for nedskrivninger er aftaget, siger Jacob Pedersen.

Det begrunder han blandt andet med, at Norden i regnskabet konstaterer, at presset på værdien af selskabets tørlastskibe synes at være aftaget i slutningen af andet kvartal, mens billedet har været mere stabilt for produkttankskibene.

- Presset på værdierne i tørlastflåden var størst i begyndelsen af kvartalet for siden at flade ud. Mod slutningen af kvartalet har værdierne af de store skibstyper vist svagt opadgående tendens. Værdierne i tankflåden har været stabile kvartalet igennem med opadgående tendens mod slutningen af kvartalet, skriver Norden i regnskabet.

norden

Norden kom ud af andet kvartal 2015 med et primært driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 51,7 mio. dollar mod et minus på 7,4 mio. dollar i samme periode regnskabsåret før.

Det ordinære driftsresultat (EBIT) landede på 35,8 mio. dollar, hvilket var mere end dobbelt så højt, som analytikerne havde ventet og en massiv fremgang fra et minus på 27,2 mio. dollar i samme periode året før. Selskabet leverede blandt andet det bedste resultat nogensinde i tankdivisionen, der opnåede et plus på 32,9 mio. dollar.

- Man skal dog være opmærksom på, at en del af overraskelsen skyldes frasalg. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er resultaterne altså bedre end forventet, siger Jacob Pedersen.

handymax

Det gælder blandt andet en engangsindtægt på 6 mio. dollar fra et forlig i tørlastforretningen. Og Jacob Pedersen vurderer, at tørlastmarkedet efterhånden er ovre det værste efter et halvår, hvor markedet har været præget af rekordlave rater.

- Vi har stadig en situation i Kina, hvor jernmalmslagrene skal holdes status quo eller fyldes lidt op, så er der plads til forbedringer på tørlastmarkedet, og man kan efterhånden se, at vi er forbi det værste, siger Jacob Pedersen.

I forbindelse med regnskabet opjusterer Norden forventningerne til 2015 og venter nu et driftsresultat (EBIT) på 70-100 mio. dollar. Tidligere ventede rederiet et driftsresultat (EBIT) på 50-90 mio. dollar.

I løbet af første halvdel af året har rederiet imidlertid allerede hentet 66 mio. dollar hjem og er dermed tæt på bunden af forventningsintervallet, men Jacob Pedersen fra Sydbank tør ikke kalde forventningerne konservative endnu.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen