Berlingske Business

Navnestrid afgjort: Man kan ikke bare kalde en ladcykel for en Christiania-cykel

ss
Christiania Bikes er ejet af ægteparret Lars Engstrøm og Annie Sofie Lerche Olesen, som har siden 2011 forsøgt at stoppe Andersen & Meldgaards brug af navnet. Foto:

Christiania Bikes, der introducerede de ikoniske Christiania ladcykler på de københavnske cykelstier, vinder navnesag over cykelfirmaet Andersen & Meldgaard. Virksomheden skal betale en erstatning til Christiania Bikes og ændre navnet på sin ladcykel.

150.000 kroner og et navneskift på deres ladcykler. Det er prisen, som cykelfirmaet Andersen & Meldgaard skal betale til Christiania Bikes for at have brugt betegnelsen »Christiania-cykel« på deres trehjulede cykler med en kasse monteret foran. Det skriver Finans.dk.

Christiania Bikes er ejet af ægteparret Lars Engstrøm og Annie Sofie Lerche Olesen. De har siden 2011 forsøgt at stoppe Andersen & Meldgaards brug af navnet ved at rette personlig henvendelse til virksomheden uden held. Sø- og Handelsretten gav dem heller ikke medhold i sagen sidste år, fordi der var gået for lang tid fra kendskabet til Andersen & Meldgaards brug af betegnelsen til stævningen.

Men nu fastslår Sø- og Handelsretten, at der kun findes én Christiania-cykel - og den produceres af Christiania Bikes.

I 1984 byggede Lars Engstrøm en ladcykel som en fødselsdagsgave til Annie på det tidligere militærområde på Christiania. Ladcyklen blev starten på et cykeleventyr for parret, og allerede inden dagen var omme, var der flere, der ville vide, om Lars kunne bygge en tilsvarende cykel til dem.

Seks år senere flyttede produktionen fra Christiania Smedien til Bornholm, hvor den har ligget lige siden. Parret har skabt en millionforretning på den trehjulede cykel, og i 2015 kunne de trække 10 millioner kr. ud af selskabet, der skulle investeres i virksomheds fremtid.

»Jeg kunne selvfølgelig stille mig op inde på Rådhuspladsen og dele hundredkronesedler ud. Det kunne være sjovt. Men sagen er den, at virksomheden skal have en modernisering, og den skal have en over nakken. Vores maskiner er mere end nedslidte, og vi går og griner ad dem,« sagde Engstrøm til Business.

Navnestriden er dog ikke slut endnu. Direktør for Andersen & Meldgaard, Martin Andersen, oplyser til Finans, at firmaet vil anke afgørelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen