Berlingske Business

Natdistribution med ellastbiler

Natdistribution med ellastbiler - 1

I England griber ideen med distribution om natten med eldrevne lastbiler om sig – nu foreslår ITD-formand og storvognmand Mogens Therkelsen det samme i Danmark.

Krisen kradser – også i distributionsbranchen – men i stedet for at sætte sig tilbage og give op, foreslår Mogens Therkelsen, sønderjysk storvognmand og formand for International Transport Danmark, ITD, at man i branchen satser på at flytte dagdistribution til natdistribution. For lastbiler er fortsat den eneste reelle distributionsløsning.

Det sagde han på årets godskonference, som Transport Økonomisk Forening arrangerede forleden i Århus

- Vi må være proaktive i branchen for at klare krisen. Derfor foreslår jeg natdistribution. Ikke et ukendt fænomen, men med eksempelvis eldrevne lastbiler, som man ser i andre lande, kan vi gøre det uden at genere lokale beboere i deres nattesøvn, siger Mogens Therkelsen.

Fokus på støjgener

Dansk Industri har fulgt op med en henvendelse til Cowi Consult om at få udarbejdet en undersøgelse for natkørsel og tomkørsel, hvor der er fokuseret på støjgener.

- Rapporten vil blive stilet til regeringen, som i denne uge skal fordele de mange milliarder kroner, som skal bruges til bedre trafikløsninger, og i DI håber man, at dette projekt kommer i betragtning, siger direktør Michael Svane, DI Transport.

Øget natkørsel

Der er et betydeligt potentiale for øget natkørsel. Med det kan man i en tid med trængselsproblemer på vejene optimere logistikken, men det vil kræve, at myndighederne går med og sørger for støjværn og støjfri vejbelægning.

- Selv i små byer er der trængselsproblemer. Nat- distribution betyder også øget sikkerhed for bløde trafikanter og arbejdstider for chaufører, der er rimelige, siger Mogens Therkelsen.

Det kræver også, at der er åbent ved terminaler og mulighed for at aflevere varerne ved butikkerne, men det bliver allerede praktiseret hos firmaer som Netto og Dansk Supermarked, ligesom man kan lære af udenlandske erfaringer – blandt andet fra Storbritannien, hvor elbiler er normale i bybilledet i eksempelvis London.

Helt afgørende er det også, at det vil betyde mindre stress hos chaufførerne, et bedre psykisk arbejdsmiljø, færre uheld og færre højresvingsulykker samt mindre stop and go-kørsel, lavere brændstofforbrug, mindre CO2-udledning og dermed mindre forurening.

- Det vil også betyde, at leverancerne kan afleveres på én gang og ikke tre gange i løbet af natten, det vil sige bedre logistik og mindre tomkørsel. Ved et forsøg i Holland på en distributionsrute mellem Tilburg og Eindhoven resulterede natkørsel i en reduktion af distributionstiden til en tredjedel, og brændstofforbrug og CO2-udledning blev reduceret med 23 procent, fortæller Mogens Therkelsen.

Hos DI siger direktøren, at aktiviteter som natkørsel beviser, at branchen er kreativ.

- Transportbranchen må være på stikkerne for ikke at blive taber i forbindelse med reduktionen af CO2, siger Michael Svane.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen