Berlingske Business

Minister åbner for støtte til skibsfarten

Minister åbner for støtte til skibsfarten - 1
"Et af de områder, som vi følger med en vis bekymring er hele skibsfartindustrien. Vi har oplevet at Lindøværftet lukker, og vi kan se, at den verdensomspændende tendens er, at landene begynder at give statsstøtte for at kunne opretholde erhvervet indenfor egne grænser," siger Lene Espersen. Foto:

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) åbner nu for at se på, om man fra statens side kan gøre mere for at støtte den danske shippingindustri, som har været hårdt ramt af den finansielle nedtur.

Først var der støtte til de nødlidende banker i flere omgange, og nu kan turen meget vel komme til den danske shippingindustri.

Rederier som A.P. Møller-Mærsk, Norden og ikke mindst Torm, der onsdag måtte nedjustere sine forventninger til 2009 med over en halv milliard kroner, har alle været hårdt ramt af finanskrisen.

Kort sagt har krisen medført, at der på globalt plan fragtes færre varer mellem de forskellige verdensdele, og det gør ond på rederiernes bundlinje.

Den triste tendens krydres med, at de danske selskaber ofte kæmper mod udenlandske rederier, der får støtte af deres respektive stater, giver oprørte vande i industrien, og derfor er økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) nu klar til at se på, hvad man kan gøre, for at gøre livet lettere for den trængte danske søfart.

»Et af de områder, som vi følger med en vis bekymring er hele skibsfartindustrien. Vi har oplevet at Lindøværftet lukker, og vi kan se, at den verdensomspændende tendens er, at landene begynder at give statsstøtte for at kunne opretholde erhvervet indenfor egne grænser. Rederiforeningen har tilkendegivet, at de meget gerne vil vende tilbage på et senere tidspunkt, ikke mindst fordi der er en masse nye skibe, som skal bygges, og der er det meget svært at finde finansiering til dem på nuværende tidspunkt,« siger hun til Berlingske Business.

Ikke en ny pakke
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen understreger, at de danske rederier ikke er rundt med hatten for at tigge om statsstøtte. Men han fremhæver samtidig, at man fra branchens side ofte kæmper mod urimelig konkurrence fra udenlandske selskaber.

»Vores medlemmer er ofte offer for helt unfair konkurrence. Men vi beder ikke om nogen særlige statsstøtte, tværtimod skal vi se på nogle af de værktøjer, vi allerede har, og om man fra myndighedernes side kan finpudse dem yderligere,« siger han og understreger at de mere lempelige vilkår over for det blå Danmark udelukkende skal ses som en defensiv aktion.

»Vi er nødt til at kunne forsvare os bedre over for illoyal konkurrence og bedre modstå den støtte, de udenlandske konkurrenter får,« siger Jan Fritz Hansen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen