Berlingske Business

Millionbombe under Arrivas nye bybiler

NW
Nikolaj Wendelboe, direktør i Arriva, er overrasket over, at parkeringsbetingelserne for Arriva nu bliver ændret. Men det stopper i lanceringen af koncernens delebiler, understreger han. Foto:

Ifølge en ny bekendtgørelse kan Københavns Kommune ikke længere give rabat til Arrivas bybiler uden også at tilgodese konkurrenter. Det er teknik- og miljøborgmesteren dog ikke interesseret i, og det kan meget vel koste Arrivas delebiler flere millioner kroner om året.

På selve dagen, hvor Arriva lancerer sit nye bybilskoncept, DriveNow, såes der nu tvivl om en stor millionrabat, som Københavns Kommune havde stillet trafikselskabet i udsigt.

Rabatten består af en gunstig betaling for parkering i København, som Arriva har vundet i et udbud.

Hele rabatten til Arriva beror nemlig på et udkast til en bekendtgørelse fra Transportministeriet, hvori man gjorde det muligt for Københavns Kommune at differentiere parkeringspriser til delebiler efter miljøhensyn.

Denne mulighed er forsvundet i det seneste udkast fra august, så benzin- og eldrevne delebiler sidestilles. Dermed kan Københavns Kommune ikke længere give rabat på parkeringen til DriveNow uden samtidigt at skulle give rabat til andre delebilskoncepter.

Det er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, dog ikke interesseret i:

»Vi får store problemer med at gøre det, vi gerne ville: Nemlig at tilbyde en rabat til bybiler ud fra en miljømæssig gevinst,« siger han.

»Udbuddet har været betinget af, at den nye vejlov og bekendtgørelsen gav mulighed for at give rabat til elbilerne. Det var de forudsætninger, som vi havde sat op for at give rabatten, og de lader til at bortfalde,« siger Morten Kabell.

12BUSGERMANY-BUSINESS.jpg

Forvaltningens jurister undersøger stadig, hvad konsekvenserne af den ændrede bekendtgørelse bliver. Men Morten Kabell siger, at det ultimativt kan betyde, at udbuddet, som sikrede Arriva rabatten på parkering, helt kan frafalde.

»Forudsætningen for udbuddet er, at vi har juridisk hjemmel til det. Og vi gør ikke noget, der er ulovligt,« siger borgmesteren.

Hos Arriva er man overrasket over, at det lovmæssige bag udbuddet bliver ændret i 11. time, men direktør for Arriva Danmark, Nikolaj Wendelboe, understreger, at ændringen ikke får betydning for de kommende brugere af tjenesten.

»For det første er det vigtigt at slå fast, at det ikke betyder noget for udrulningen af vores bybiler. DriveNows bybiler kører fra 3. september, og vores kunder vil stadig få den samme oplevelse til samme pris og med gratis parkering uanset, hvordan vores parkeringspriser bliver,« siger han.

Noget helt andet er derimod, hvilke konsekvenser ændringen kan få for økonomien i Arrivas projekt.

11BUSPix-elbil-indvendig.jpg

Udbuddet, som Arriva vandt hos Københavns Kommune, gjorde nemlig, at Arriva kunne slippe med at betale 3.000 kroner om året for en parkeringslicens i kommunen.

En parkeringslicens i kommunen koster 54.000 til sammenligning, mens han med ny teknologi gennem private udbyddere kan komme ned i 20-25.000 kroner om året per bil. For 400 biler vil det i så fald give Arriva en ekstraudgift på mellem 6,8 og 20 mio. kroner.

Arriva oplyser til Berlingske, at man endnu ikke har noget overblik over, hvor stor ekstraregningen bliver. Inden meldingen fra Transportministeriet kom, budgetterede Arriva med et underskud i det første driftsår på et tocifret millionbeløb og en forretning, der havde tjent sig selv hjem i løbet af tre-fire år.

»Det er klart, at hvis vi skal betale for dyrere parkering, så vil det have en effekt på økonomien. Men lad mig understrege, at det ikke er noget, der stopper os fra at gå ind i markedet,« siger Nikolaj Wendelboe.

Hos Transportministeriet bekræfter man, at Københavns Kommune nu ikke længere kan give rabat til én delebilsordning frem for den anden.

»Formålet med denne ændring er at sikre, at der er lige vilkår for forskellige delebilsordninger, så der ikke sker en urimelig konkurrenceforvridning på markedet,« skriver ministeriet i en pressemeddelelse:

»Københavns Kommune vil altså stadig kunne oprette en delebilsordning med eldrevne biler, hvis det er det, de ønsker, ligesom de også kan give parkeringsrabat til delebilsordninger. Rabatten skal bare gives til alle,« lyder det videre.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen