Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Milliardoverskud for Ford

Milliardoverskud for Ford - 1
Foto:

Ford er den eneste af de tre store amerikanske bilproducenter der ikke er gået konkurs. Og regnskabet for andet kvartal viser faktisk et overskud på mere end 10 milliarder kr., men det betyder dog ikke, at det pludseligt er blevet en god forretning at bygge biler.

Sidste efterår var Ford den eneste af de tre store amerikanske bilproducenter, der sagde nej tak til statslige nødlån. Siden er først Chrysler og siden General Motors gået konkurs.

Bedre er det gået for Ford, der i dag har præsenteret det første kvartalsoverskud i mere end et år. Mere præcist, et nettoresultat på plus 2,3 milliarder dollar, eller knap 12,1 milliarder kr.

Det er uendeligt meget bedre end det gigantiske underskud på 8,7 milliarder dollar som Ford præsenterede i andet kvartal sidste år.

Det er dog ikke profitabel bilproduktion, der ligger bag det flotte resultat.

Finansposter hjælper gevaldigt
I april foretog Ford nemlig en restrukturering af sin gæld, og det har resulteret i et plus i regnskabet på 3,4 milliarder dollar.

Hvis man ser bort fra det og andre engangsposter lykkedes det dog at reducere underskuddet til 424 mio. dollar, fra et minus på godt 1 milliard dollar i andet kvartal sidste år.

Det er dog stadig en dårlig forretning at bygge og sælge biler i Nordamerika. Her fik Ford et minus på 851 mio. dollar, mod et underskud på 1,3 milliarder dollar i andet kvartal sidste år og minus 637 mio. dollar i første kvartal i år.

Europa også ramt
Ford har historisk haft en rigtig god forretning med at sælge biler i Europa, selv om Europa-salget i årets første kvartal gav et minus på lidt over en halv milliard dollar. Men i andet kvartal i år lykkedes det at få et overskud på 138 mio. dollar før skat, hvilket dog skal sammenlignes med et plus på 582 mio. dollar i andet kvartal sidste år.

Regnskabet viser også, at pengekassen hos Ford stadig siver. Kontantbeholdningen blev i løbet af andet kvartal reduceret med 1 milliard dollar, men bilproducenten insisterer på at der er penge nok i kassen, også til at fremtidssikre virksomheden.

Der er dog i USA en del spekulationer i at Ford måske vil gennemføre et nysalg af aktier for at reducere sin gældsbyrde.

Hårdt kvartal for Volvo
Samlet set dykkede Fords omsætning til 27,2 milliarder dollar fra 38,6 milliarder dollar i andet kvartal sidste år.

Blandt Fords datterselskaber er svenske Volvo, der i andet kvartal producerede 74.000 biler, hvilket var 38.000 færre end i andet kvartal sidste år. Det betød, at omsætningen faldt fra 4,3 milliarder dollar til 2,9 milliarder dollar, og det resulterede igen i et underskud i Volvo på 231 mio. dollar, mod et minus på 120 mio. dollar i andet kvartal af 2008.

Ford venter dog at Volvo i indeværende kvartal igen kommer op på at producere 74.000 biler, men i øvrigt er den amerikanske bilproducent i fuld gang med at sælge Volvo, som man købte i 1999 da det svenske industriikon blev opsplittet i et personbilsselskab og en lastbil- og busproducent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen