Berlingske Business

Milliardhandel sender pakkeselskab til tops i Europa

TNT EXPRESS-M&A/FEDEX
Med stigningen tirsdag er TNT-aktien strøget helt til tops på listen over de mest stigende aktier i Europa Stoxx 600-indekset. Foto:

Gashåndtaget er drejet i bund på det hollandske aktiemarked tirsdag, hvor pakkeselskabet TNT Express og postselskabet PostNL begge stiger markant.

Årsagen er amerikanske Fedex' købstilbud på 8 euro per TNT-aktie, svarende til en samlet købesum på 4,4 mia. euro. Buddet ligger hele 33 pct. over den seneste slutkurs og vil, hvis det går igennem, også forgylde PostNL, der står til at modtage 642 mio. euro for sin ejerandel på 14,7 pct. i TNT Express.

Aktien i TNT stiger med 30 pct. til 7,812 euro, og ligger dermed snert op ad Fedex' bud, om end markedskursen også afspejler, at ikke alle brikker er faldet på plads i aftalen.

Bestyrelsen i TNT bakker dog op om amerikanernes bud, og børshusene Kepler Cheuvreux og ABN Amro ser ifølge Bloomberg News begge stor sandsynlighed for, at aftalen går igennem.

Det er dog ikke første gang, at TNT Express er på vej til at blive overtaget. Allerede tilbage i 2012 forsøgte UPS samme trick, men fusionen blev stoppet i januar 2013, da EU ikke ville tillade den. Begrundelsen var, at UPS' overtagelse af TNT i 15 EU-lande - deriblandt Danmark - ville føre til en alt for dominerende spiller på markedet for ekspreslevering af småpakker.

UPS er imidlertid en større spiller på markedet end Fedex, der også er mindre end Deutsche Post. Og det kan være størrelsesforhold, der gør, at EU kan godkende en fusion.

Med stigningen tirsdag er TNT-aktien strøget helt til tops på listen over de mest stigende aktier i Europa Stoxx 600-indekset. Toer på listen er PostNL, der ligger 13 pct. højere.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen