Berlingske Business
09:54Norsk finanshus skruer op for ISS' kursmål efter kæmpe aftale

Midi-van til det tunge arbejde

(LONDON) - En helt ny type varevogn bliver nu lanceret i Europa - med premiere på den internationale last- og varevognsudstilling

i Amsterdam i næste uge: Ford Transit Connect.


- Det er en bil, der er mindre end Ford Transit, men lige så stærk.

Vi har hos Ford stillet de samme udholdenhedskrav til den som til den store Transit, sagde Paul Morel, europachef for Fords kommercielle

køretøjer, ved præsentationen af den nye bil i London forleden.


Transit-navnet er brugt igen på Transit

Connect fordi det nok er det mest kendte varevognsnavn i Europa.


- En markedsføring af et nyt navn ville let komme til

at koste Ford 30 mio. dollar, sagde Niel Golightly, der er informationschef for Ford i Europa.

I to udgaver

Den nye Transit Connect

kommer i to udgaver - en med kort akselafstand og lavt tag samt en med lang akselafstand og højt tag. Totalvægten bliver ifølge

produktchef Nicholas A. Martinos, Ford, for alle udgaver over 2.025 kg - de største vil veje 2.300-2.400 kg. Men der er endnu

ikke officielle tal for det.


Ved præsentationen i London var der kun én bil - den eneste færlige prototype.

Bilen, der skal bygges på en helt ny fabrik i Kocaeli nær Izmit i Tyrkiet, afløser Escort Van, der ikke har været

bygget i et år, samt Courier (Fiesta Van).


Mest interessant motormæssigt bliver den nye 1,8-liters TCDI Common Rail turbodieselmotor

- men også en benzinmotor lanceres.

Fikse detaljer

Bilen er bygget til gods - og er fyldt med fikse detaljer. Der er plads til

to europaller, og med en bredde på skydedøren i siden på 82 mm. er der plads til at læsse fra siden. Passagersædet

kan vippes frem, og med et let tryk forsvinder ryggen ned i gulvet - i samme niveau som varerummets gulv. Senere kommer bilen også

med tophængslet bagdør, ligesom minibus-udgaver (kombi) kommer senere.


- Bilen er bygget til professionelle brugere.

Platformen er ny og udviklet til at kunne holde til noget ekstra. Vi anvender højstyrkestål og dobbeltplader i siderne.

Bilen har gennemgået de samme udholdenhedstests som Transit, for vores mål er, at kunderne får en bil, de kan stole

på, og som er billig at eje. Dertil kommer, at vi har gjort ekstra meget ud af sikkerhed. Således er der fire airbags

i bilen - ligesom ABS bremser og dobbelte sidespejle, oplyste Max Kapadia, leder af Transit Connect-projektet.


Transit Connect

lanceres i England og Tyrkiet dette efterår - i Danmark kommer den ved årsskiftet eller kort derefter.


- Vi har sat

chaufføren i centrum - som i Transit. Derfor har vi fokuseret på køreegenskaber og ergonomi. Men vi har gået

efter en stærkt undervogn med kraftige dimensioner. Bilen har krængningsstabilisatorer for og bag i forbindelse uafhængig

affjedring for og stiv bagaksel og vi anvender 15 tommer fælge. Vi er sikre på, at Transit Connect vil sætte en

ny målestok for varevogne i denne klasse, sagde Paul Morel.

Ingen konkurrenter

Ford har ikke løftet ret meget af

sløret omkring Transit Connect. Men ErhvervsBladets udsendte målte selv et par detaljer: Åbningen bag er på 128

x 122 cm, og læssehøjden er på 14 cm. Produktionsmæssigt skal fabrikken i Tyrkiet være fuldt fleksibel

- dvs. at man kan variere produktionen af Transit og Transit Connect efter behov.


- Vi mener egentlig ikke, at vi har konkurrenter

- endnu - til vores Transit Connect. I størrelse er det vel i retning af Fiat Scudo/Peugeot Expert/Citron Jumpy, men de er

i modsætning til vores bygget på personbilsbasis, sagde Martin Leach, vicepræsident med ansvar for Fords produktudvikling

i Europa.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen