Berlingske Business

Metrobyggeri bliver kulegravet af Rigsrevisionen

ARKIVFOTO 2013 af Metrobyggeri. Cityringen Metrobyggeriet ved N
Rigsrevisionen vil gå metrobyggeri efter i sømmene.  Foto:

Forvaltningen af skattekroner til metrobyggeriet i København bliver nu kigget nøje efter i sømmene.

Anklager om elendig projektstyring. Klager til Natur- og Miljøklagenævnet fra naboer med gener fra byggepladser. Politianmeldelse og skred i investeringer og tidsplaner. Problemerne har hobet sig op omkring metrobyggeriet i København, der er det største anlægsbyggeri i hovedstaden i flere hundrede år. Nu har Rigsrevisionen iværksat en større undersøgelse af det 22 milliarder kroner dyre byggeri. Det skriver Politiken.

»Vi udvælger vores undersøgelser på baggrund af risiko og væsentlighed. Det her er et væsentligt område for borgere og samfund, og det har gjort, at vi har sat en undersøgelse i gang,« siger kontorchef i Rigsrevisionen Mads Nyholm Jacobsen, der ifølge Politiken ikke ønsker at gå i detaljer om undersøgelsen.

Folketingets statsrevisorer, som Rigsrevisionen afrapporterer til, kan udtale kritik og tage initiativer som følge af konklusionerne i undersøgelsen.

Ifølge statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), der i et par måneder har kendt til kulegravningen af metrobyggeriet, hænger undersøgelsen »sandsynligvis sammen med, at der har været en del skriverier omkring eventuelle fordyrelser i forbindelse med forsinkelser, og at Cityringens budget efterhånden er temmelig anstrengt«.

Ifølge ham er der god grund til at tage undersøgelsen alvorligt.

»Hvis man skal lave et redskab til at modgå en tyfon, så vil man næppe gå i gang, hvis der er fuldstændig vindstille. Man må formode, at Rigsrevisionen har en begrundet frygt for, at byggeriet er ved at løbe af sporet,« siger Peder Larsen. Han forventer, at undersøgelsen er klar i midten af næste år.

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) skriver i en kommentar til Politiken, at hun i betragtning af projektets samfundsmæssige betydning og økonomiske størrelse finder det »helt naturligt«, at Rigsrevisionen følger metrobyggeriet tæt.

Ligeledes i en skriftlig kommentar skriver Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), at han finder det »helt naturligt, at Rigsrevisionen undersøger så stort og vigtigt et projekt som Metrocityringen«.

Heller ikke Metroselskabets økonomichef, Lasse Kåre Jessen, er tilsyneladende overrasket over undersøgelsen:

»Rigsrevisionen foretager 18-20 store undersøgelser om året, og det ville være mærkeligt, hvis de ikke også så på så stort et anlægsprojekt«.

Han afviser over for Politiken, at gentagne forsinkelser i byggeriet skyldes ledelsesmæssige problemer, og at Metroselskabet skulle dække over fejl, hvilket en central kilde i udbudsprocessen, der ønsker at være anonym, har oplyst til Politiken. Kilden har ifølge eget udsagn opfordret Rigsrevisionen til at gribe ind, fordi Metroselskabet ifølge kilden af økonomiske årsager forsøger at dække over »sit eget fejlslagne valg« af hovedentrepenør, det italienske konsortium CMT, hvis bud var 100 millioner euro lavere end den næst billigste tilbudsgiver.

»Det er vi ikke enige i. Den usikkerhed, der er i øjeblikket, knytter sig til klagesagen i Natur- og Miljøklagenævnet, og ikke til hverken projektstyringen eller valget af hovedentreprenøren,« siger Lasse Kåre Jessen til Politiken.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen