Berlingske Business
09:12C20 CAP åbner i lille plus

Metro betaler millioner til naboer, der ikke føler sig generet

Metro betaler millioner til naboer, der ikke føler sig generet
Foto:

Naboer til metrobyggeriet får skattefrit flere tusinde kroner i økonomisk kompensation for støjgener om måneden, men flere naboer er faktisk slet ikke generet af byggepladserne

Det skriver Radio24syv.

Byggeriet af Metro Cityringen i København støver, støjer og generer de københavnske borgere. Derfor får naboerne et skattefrit beløb på flere tusinde kroner i økonomisk kompensation fra det delvist statsejede Metroselskab hver måned.

Men flere naboer får økonomisk kompensation for støjgener, de ikke har.

Pix: metro


Radio24syv har talt med 38 tilfældige naboer til metrobyggerier som alle får månedlig økonomisk kompensation på mellem 1.000 og 15.000 kroner om måneden, fordi de bor i områder, som er vurderet til at have voldsom støj fra den nærliggende byggeplads.

22 af dem fortæller dog, at de ikke er påvirket eller generet af støj fra metrobyggeriet.

En af dem er Inge Eklund. Hun bor ved metrobyggeriet på Poul Henningsens Plads på Østerbro:

»Det er faktisk utrolig lidt larm, vi har oplevet. Det er ligesom at bo på landet«, fortæller Inge Eklund til Radio24syv.

Metrobyggeri

Alligevel får Inge Eklund hver måned cirka 7.000 kroner i kompensation for støjgener:

»Det har også undret os meget, at vi lige pludselig fik kompensation, for vi har aldrig klaget over byggeriet, tværtimod, men det er jo svært at sige nej«, forklarer Inge Eklund.

Det er Metroselskabet, som er ejet af staten samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, der udbetaler de mange millioner til naboerne.

Sidste år blev der udbetalt 107,5 millioner skattefri kroner i økonomisk kompensation til metrobyggeriets naboer.

metro


Ifølge Metroselskabets kundedirektør Rebekka Nymark fungerer kriterierne for at få kompensation, som de skal:

»Vores erfaring med støj er, at det er meget individuelt, hvordan det opleves. Jeg er af den opfattelse, at det er rigtig godt, at vi har nogle objektive kriterier som er fastlagt af Folketinget, for hvad der skal udløse at man får kompensation, og hvor meget kompensation man skal have«, siger Rebekka Nymark, kundedirektør i Metroselskabet til Radio24syv.

I 2014 blev en ny metrolov indført med den daværende transportminister Magnus Heunicke (S) i spidsen. Den gav dobbelt så mange borgere mulighed for at kompensation for støj fra metrobyggeriet i en såkaldt nabopakke.

xx


Efter nabopakken blev indført, blev der i 2014 udbetalt 130,3 millioner kroner i kompensation til metrobyggeriets naboer. I 2013 var beløbet kun på 25,8 millioner kroner.

Men transportminister Hans Christian Smith mener ikke, at beslutningen om nabopakken var en fejl:

»Aftalen om kompensation til naboerne blev indgået under min forgænger Magnus Heunicke med tilslutning fra et bredt flertal i Folketinget. Jeg sad derfor ikke med ved bordet, men jeg kan konstatere, at der med aftalen er blevet skabt ro om projektet. Jeg mener generelt, at det er vigtigt at tage hensyn til borgerne, når det offentlige gennemfører anlægsprojekter«, skriver ministeren i en mail til Radio24syv.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen