Berlingske Business

Medie: OW Bunker-ejer hævede 1 mia. kr. inden børsnotering

OW
Foto:

Kort før OW Bunkers børsnotering trak kapitalfonden Altor over 1 mia. kr. ud af virksomheden.

Dermed har Altors ejerskab været væsentligt mere profitabelt end hidtil antaget, og ifølge Dansk Aktionærforening sætter det endnu en gang kapitalfondens rolle i et dårligt lys.

Det skriver Finans.

Da OW Bunker kollapsede, ville bankerne kun være med til at redde virksomheden, hvis Altor skød nye penge ind, men forhandlingerne
strandede, da kapitalfonden afviste.

Aktionærer i OW Bunker gør klar til retssag

- Det understreger det absurde i, at Altor ikke var i stand til at finde en løsning, da OW Bunker kom i problemer - enten ved selv at finde
nogle penge eller ved at gå tilbage til investorerne, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening, til Finans.

OW Bunker var tidligere en del af Wrist Group, og Altor ejede aktierne i koncernen via selskabet Foreign Newco i Luxembourg.

Selskabsdokumenter fra Luxembourg viser, at Foreign Newco i november 2013 besluttede at trække godt 1,1 mia. kr. ud til aktionærerne i form af en kapitalnedsættelse. Det skete i forbindelse med en kompliceret opsplitning af Wrist Group til OW Bunker og skibsforsyningsvirksomheden Wrist Ship Supply.

Udover Altor var Foreign Newco ejet af 31 medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, og de fik alle penge ud af manøvren. For eksempel fik
topchef Jim Pedersen ifølge Finans' beregninger 7,6 mio. kr., mens Altor kunne hæve 1.083.991.356 kroner til sit holdingselskab OW Lux
S.a.r.l.

Flere medarbejdere bekræfter over for Finans, at de omkring årsskiftet 2013/2014 fik udbetalt et beløb, der målt på deres ejerandel svarede
til en samlet udbetaling på 1,1 mia. kr.

Altors ansvarlige partner på OW Bunker-investeringen Søren Johansen vil ikke svare på spørgsmål, men kapitalfondens presseafdeling oplyser i et skriftligt svar, at udbetalingen ikke kun trak på kapitalen fra OW Bunker men også fra de udskilte aktiviteter inden for skibsforsyning i Wrist Ship Supply - den anden del af Wrist Group.

- Som den største aktionær gjorde vi vores yderste for at redde virksomheden, og vi arbejdede ekstremt hårdt for at finde frem til en
holdbar løsning. Desværre uden succes, hedder det i udtalelsen fra presseafdelingen.

Aktionærer i OW Bunker gør klar til retssag

02BUSjimpetersen.jpg

Jim Pedersen der som adm. direktør stod i spidsen for det krakkede OW bunker

OW

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen