Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Med Joachim B. Olsen på en sidste rejse med dansk Uber

Med Joachim B. Olsen på en sidste rejse med dansk Uber - 1
Joachim B Olsen (th.) sammen med Berlingskes journalist på bagsædet af Teslaen under en sidste tur med Uber i Danmark. Foto: Sofie Mathiassen. Foto:

Efter tre års åben krig med taxibranchen lukker Uber i Danmark, men intet tyder på, at stridsøksen lægges i garagen foreløbigt. Berlingske kørte en sidste tur med en af tjenestens største tilhængere, Joachim B. Olsen.

En Uber holder på Pilestræde foran Berlingske. Journalisterne på redaktionen har egentlig et taxikort, som med omtanke må bruges til opgaver, der forhåbentlig viser sig at kunne tjene både starttakst og minutpris ind igen. Og det er ikke, fordi en taxi ikke ville være tilstrækkelig, men i dag er der altså blevet bestilt en Uber. Fordi vi kan. Eller rettere – fordi man snart ikke kan.

Nede på gaden er bilerne parkeret på række foran tøjbutikkerne og caféerne. Her har taxaerne en fordel med deres genkendelighed, men det er ikke, fordi dagens lift ikke er iøjnefaldende. Berlingske bliver hilst velkommen af chaufføren, som stiger ud af en stor champagnegylden Tesla med tonede ruder.

 

»Jeg har ikke råd til andet,« griner chaufføren, Per Jakobsen. Ud over chaufførjobbet er han talsmand for Ubers chaufførgruppe i Danmark.

RB PLUS Uber er punkteret og sendt i garagen

Han »tør stikke næsen frem«, som han selv siger, og det har både skaffet ham rollen som talsmand, men også en masse fjender. I bilen på Pilestræde beder han en person i telefonen ringe tilbage på et andet tidspunkt.

»Måske er det min bil, som er klar til at blive afhentet hos mekanikeren,« siger han forhåbningsfuldt. Hans anden bil blev for et par uger siden påkørt af en taxi.

Ny taxilov var ikke nok

28. marts i år meddelte Uber, at de lukker i Danmark. En ny taxilov fra regeringen stiller krav til, at der bl.a. skal være sædefølere og taxameter i bilerne.

Taxiloven er en liberalisering af den allerede gældende lov og skrottede bl.a. kravet om, at chauffører skal have et erhvervskørekort. Men for Uber var det ikke nok. De valgte at takke af på det danske marked til ærgrelse for især Liberal Alliances transportminister, Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance har i Ubers danske levetid stået som et parti, der i Uber har set et lysende eksempel på, hvilke erhvervseventyr der kan opstå, når markedskræfterne slippes fri. Og særligt én person har stået bag kørselstjenesten både i debatten og på sociale medier. Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

Hvor andre erhvervsordførere har været mere fåmælte om platformsøkonomi og Uber, har Joachim B. gjort tjenesten til en mærkesag, og han har ikke været bange for at provokere. Nu står han på Marmorbroen ved Slotsholmen i København og venter på Berlingskes Uber.

(FILE) TAIWAN UBER

At Østre Landsret sidste år stadfæstede byrettens dom, der afgjorde, at Uber er ulovlig taxikørsel, har ikke haft nogen effekt på erhvervsordførerens brug af tjenesten. Han har ufortrødent kørt videre.

I dag har Joachim B. Olsen taget sin egen bil på arbejde, men det er ikke unormalt, at han kører i Uber tre, fire eller fem gange på en uge. Som han sætter sig til rette i den gyldne Tesla, erkender han, at han godt kan forstå, hvis nogle føler sig provokeret af det.

»Jeg er ikke enig med dem, men jeg forstår det godt. Jeg har det bare modsat, for jeg synes jo, det er provokerende, at man laver en lovgivning, som helt entydigt er til skade for almenvellet i Danmark. Én ting, der har provokeret mig meget ved venstrefløjen, er dens totale manglende interesse for at sætte sig ind i det,« siger han og retter kritik mod blandt andre socialdemokraten Mette Reissmann og erhvervsudvalget for at have været døve over for, hvad Uber har at byde på.

S: Forkert tegnet

Mette Reissmann er tidligere forbrugerordfører og medlem af erhvervsudvalget for Socialdemokratiet.

Hun har med det meste af venstrefløjen og Dansk Folkeparti været blandt de største modstandere af tjenesten, som de beskylder for social dumping af taxachauffører. At hun ikke skulle have været lydhør over for Uber, mener hun dog, er en påstand, der er skudt helt ved siden af.

»Jeg er taxaordfører, og jeg er modstander af Uber, fordi de ikke følger gældende ret. Jeg har været en af deres store kritikere, og jeg har siddet med til taxaforhandlingerne. Så det er meget naturligt, at han nævner mig, men jeg har været i Washington og New York og været i dialog med Uber, så jeg ved ikke, hvad han snakker om,« siger hun.

08BUSUBER-CHINA-MADIDICHUXI.jpg

Mette Reissmann mener, at der er blevet tegnet et forkert billede af Socialdemokratiet, og at Joachim B. Olsen særligt har været en af penneførerne.

»Joachim B. Olsen ønsker at fremstille mig og mine partifæller som maskinstormere, hvilket vi overhovedet ikke er. Vi går klart ind for moderne teknologi. Vi siger bare, at vi skal have udbydere, der overholder lovgivningen, betaler skat og ikke er skyld i social dumping,« siger hun.

»Hans moralske kompas er helt anderledes end mit, hvad det angår, det må vi bare konstatere,« siger Mette Reissmann.

Det innovative versus det sikre

Nålene på de moralske kompasser har hos tilhængere og modstandere peget i hver sin retning, for striden har ikke kun handlet om Uber, men om en krig mellem ideologier. Mellem det nye innovative versus det gamle sikre. Mellem det konkurrenceforvridende og det socialt orienterede.

Det mener i hvert fald Claus Skytte, der er forfatter til flere bøger om deleøkonomi. For ham står krigen om Uber i Danmark som en værdikamp, der rusker i nogle af de dybeste rødder i den danske delekultur.

»Delekulturen ligger meget dybt i os. Den stikker helt tilbage til vores 150 års erfaring med andelsbevægelsen, hvor vi delte indkøb og fjernvarme,« siger han.

Landsret: Uber er ulovlig taxikørsel

Ifølge Claus Skytte er vi i Danmark ikke vant til, at der kommer et amerikansk selskab og siger, at vi godt må tjene penge på at køre med hinanden. Delingen har hidtil foregået gennem den skat, vi betaler til staten.

»I Danmark er vi historisk set glade for at holde fast i det gamle. Men internettet kender ikke til grænser. Vi har i år 30- årsjubilæum for, at parabolantenneloven blev fjernet. Før det var det lovligt for myndighederne at gå ind i folks haver og klippe deres parabolledninger, hvis de hentede signaler ulovligt. Det samme sker nu. Man prøver at regulere sig fra udviklingen og holde fast i en tid, der var, og ikke i den tid, der uundgåeligt kommer,« siger Claus Skytte.

Tid til at blive voksen

Uber har på verdensplan været kendt for at håndtere sine slagsmål med en vis mangel på konduite.

Sager om sexchikane i firmaet og indviklede skattefinter, der har sendt fortjenesterne i skattely, er blot nogle af de sager, den unge tjeneste har været viklet ind i.

En lækket video fra en Uber, der viser et voldsomt skænderi mellem stifteren, Travis Kalanick, og en chauffør, fik selvsamme stifter til at bedyre, at det nu var tid for ham til at blive voksen og ændre sin ledelsesstil.

Efter Ubers exit: Nye deletjenester vil vælte ind over Danmark

Det er flere gange blevet nævnt, at den unge provokerende virksomhed, der har investorgiganter som Google og Goldman Sachs i ryggen, netop ikke var voksen nok til at løfte et så enormt teknologisk ansvar.

Ifølge Claus Skytte er en af årsagerne til Ubers exit i Danmark, at vi heller ikke er voksne nok, for man har ikke været moden til at forstå, hvad Uber er for en størrelse. Tjenesten er blevet kaldt alt fra deleøkonomi, platformsøkonomi, adgangsøkonomi og samarbejdsøkonomi, men en fællesbetegnelse har ingen kunnet blive enig om.

Ny app undervejs

Hvad man skal kalde Uber, er Joachim B. Olsen ligeglad med. Det er for ham ikke interessant, om det hedder det ene eller det andet. For ham er det vigtige, at der er en interesse for appen.

I den Uber, som nu kører rundt på Vesterbro, fortæller Joachim B. Olsen om, hvordan han havde det, da han modtog beskeden om Ubers danske exit.

»Jeg var ærgerlig over det. Jeg synes jo, at der er en hel masse perspektiver i et koncept som Uber og i det hele taget i de nye teknologier, der binder folk sammen. Det er gamle services leveret på en ny måde,« siger han.

Den gyldne Tesla svinger nu ind på Marmorbroen, hvorfra vi tog af sted. Med slagord om innovation, tryghed, og forbrugernes generobring af kapitalapparatet har vi på en køretur i København prøvet at komme så langt som muligt omkring mobil-appen, der har skabt ramaskrig på Christiansborg såvel som på vejene.

Inden Joachim B. Olsen får lov at gå over brostenene til Slotsholmen, skynder vores chauffør Per Jakobsen sig at give ham et kort med et nummer på. Per Jakobsen er nemlig i gang med at starte en ny app, der skal erstatte Uber i Danmark. LAs erhvervsordfører stikker kortet i lommen og takker.

Berlingske har forsøgt at komme i kontakt med alle Uber-kritiske transportordførere og erhvervsordførere, men ingen har haft lyst til at køre en tur med Uber.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen