Berlingske Business

Mærsks næstformand stopper i bestyrelsen

mærsk
Niels Jacobsen takker af i bestyrelsen for i Mærsk Foto:

Niels Jacobsen stopper i Mærsk-bestyrelsen, hvor han de seneste otte år har været næstformand


Det fremgår af indkaldelsen til Mærsks generalforsamling, som løber af stablen 10. april.

Niels Jacobsen, der i en lang årrække var direktør i høreapparatvirksomheden William Demant, kom i Mærsks bestyrelse i 2007 og har været næstformand siden 2010.

I øjeblikket er bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe, mens Ane Mærsk Mc Kinney Uggla og Niels Jacobsen begge er næstformænd. De to førstnævnte er på genvalg.

Bestyrelsen skal ved generalforsamlingen ned fra 11 til 10 medlemmer, og der vil fremover kun være en næstformand.

Det sker som følge af den omstilling, Mærsk er i gang med, hvor de olierelaterede forretningsdele er ved at blive solgt fra, og den fremtidige forretning skal være et rent shippingselskab.

Mærsk har i løbet af 2017 solgt olievirksomheden Maersk Oil til franske Total og rederiet Maersk Tankers til Maersk Holding.


Boreselskabet Maersk Drilling blev tidligere i år kædet sammen med et salg til Maersk Holding, der sammen en unavngiven industripartner angiveligt skulle være klar til at købe selskabet.

Derudover mangler Mærsk at finde en løsning for det mindre selskab Maersk Supply Service, der betjener offshoreindustrien med forskellige services.

Når de to salg er faldet på plads, vil Mærsk dog ikke være helt ude af olien , da en del af betalingen for salget af Maersk Oil var en aktiepost på 3,76 pct. i Total.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen