Berlingske Business

Mærsks korruptionssag kan skade samarbejde med USA

Hvis Mærsk bliver dømt, kan det skade samarbejdet med partnere i eksempelvis USA og England som følge af en særlig korruptionslov.

Bagmandspolitiet undersøger nu Mærsks rolle i en omfattende korruptionssag i Brasilien. Og hvis Mærsk bliver dømt, kan det skade samarbejdet med partnere i eksempelvis USA og England som følge af en særlig korruptionslov.

Det skriver Børsen.

Sagen omhandler det statsejede, brasilianske olieselskab Petrobras, der ifølge selskabets forhenværende direktør, Paulo Roberto Costa, angiveligt har modtaget penge fra Mærsks brasilianske agent til gengæld for fortrolige oplysninger, der kom Maersk Supply til gode.

- Mærsk risikerer at blive ramt på deres aktiviteter i både England og USA, hvis de bliver dømt. Sagen er, at både England og USA har såkaldt ekstra-territorial lov om korruption. Det betyder, at hvis man forbryder sig mod korruptionsregler, principielt hvor som helst, så kan virksomheden blive retsforfulgt af myndighederne i England og USA, forklarer Knut Gotfredsen, formand for Transparency International, der undersøger bekæmpelse af korruption, over for Børsen.

22BUSBRAZIL-PETROBRASPROSEC.jpg

Han vurderer endvidere, at sagen kan blive en særligt dyr fornøjelse i USA, da Mærsk har store forretninger med bl.a. det amerikanske forsvar.

Berlingske Business skriver endvidere, at Mærsk afviser at have været involveret i nogen form for korruption i Brasilien.

- Vi har ikke fundet noget, der indikerer, at Mærsk har taget del i nogen form for ukorrekt eller ulovlig aktivitet, skriver A.P. Møller - Mærsk i en mail til Berlingske.

Bagmandspolitiet har indledningsvist kontaktet brasilianske myndigheder for at kunne vurdere, om der er grundlag for at gå videre med sagen, skriver Berlingske Business.

PETROBRAS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen