Berlingske Business

Mærsks finansdirektør: Vi Skal være omkostningseffektive og investere mindre

xx
Tirsdag d. 20 februar afholdte A.P. Møller-Mærsk kapitalmarkedsdag i Operaen. Her ses Vincent Clerc, Jakob Stausholm, Claus V. Hemmingsen, Morten H. Engelstoft og Søren Skou. Foto:

Omkostningerne skal ned, og det samme skal investeringerne hos A.P. Møller-Mærsk, der i 2016 satte gang i en transformation af selskabet, der skal gå fra at være et energi- og transportkonglomerat til at være en integreret transport- og logistikvirksomhed.

På kapitalmarkedsdagen tirsdag fortalte Jakob Stausholm, der er finansdirektør i Mærsk, at selskabet vil arbejde hårdt på at nedbringe omkostningerne.

»Vi skal være mere omkostningseffektive. Med integrationen vi vil være i stand til at høste signifikante synergier på 600 mio. dollar i 2019. Det meste af det vil være omkostningssynergier,« fortalte Jakob Stausholm under en præsentation på kapitalmarkedsdagen.

»Vi forsøger at opbygge den mest robuste forretning ud fra de ting, vi kan kontrollere,« fortsatte han.

Mærsk-skibet på ret køl efter begivenhedsrigt 2017

De frie pengestrømme er også i fokus for Mærsk, der i 2018 venter et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 4-5 mia. dollar.

»Indtjeningen i form af EBITDA er vigtig, men pengestrømme er vigtigere, og vi kan få en høj "cash conversion" og burde være i stand til at sikre bedre pengestrømme fra forretningen,« fortalte finansdirektøren.

»En ting er at generere penge fra forretningen, men en anden ting er at geninvestere nogle af pengene. Noget af det er givet. Hvis man vil skabe vækst i en rederiforretning, skal man have flere containerskibe.«

»Lige nu har vi et historisk højt ejerskab. Vi er ikke så afhængige af at købe nye skibe. Der er heller ikke planlagte greenfield-terminal-projekter,« fortalte Jakob Stausholm og pegede på, at en bedre udnyttelse af aktiverne også kan være med til at bremse investeringerne.

15BUSSoeren-Skou-174336.jpg

I præsentationsmaterialet fremgår det, at ledelsen forventer, at bruttoinvesteringerne ventes at falde til omkring 3,0 mia. dollar i år for den fortsættende forretning fra 3,6 mia. dollar i 2017.

I 2019 ventes investeringsniveauet lige nu at lande mellem 2,5 og 3,0 mia. dollar.

Den nye transport- og logistikvirksomhed kommer til at bestå af forretningsområderne Maersk Line, Hamburg Süd, APM Terminals, Damco, Svitzer og Maersk Container Industry organiseret som én virksomhed med flere brands.

Disse selskaber har siden 2008 fungeret som selvstændige virksomheder, men de vil fremover forsøge at arbejde mere sammen, hvilket skal skabe en højere indtjening.

Tidligere har Mærsk fortalt, at den tættere integration mellem divisionerne i den fortsættende forretning forventes at øge afkastet af den investerede kapital med 2 pct.point. over en periode på tre år.

Mærsk/CEO: Ikke tilfredsstillende resultat

»Vi er vant til at være det her store konglomerat, der havde ubegrænsede ressourcer, og nu prøver vi at se på det på en mere ydmyg måde og spørge os selv, om vi nogle gange kan undgå at bruge investeringer,« sagde Jakob Stausholm.

Som et led i den tættere integration af divisionerne i den fortsættende forretning ændrer Mærsk fremover på regnskabsstrukturen. Fra første kvartal vil der ikke længere være tal fra hver enkelt virksomhed, og i stedet vil selskabet inddele forretningen i fire segmenter - Ocean, Terminals & Tugs, Logistic & Services og Manufacturing.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen