Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Mærsk vil sende større skibe via udvidet Panamakanal

APM Terminals
Arkivfoto: Mærsk. Foto:

Der kommer til at sejle flere og større lyseblå containerskibe fra Mærsk igennem den netop udvidede Panama-kanal.

Søndag fejrede det lille mellemamerikanske land den officielle åbning af det ni år lange og omkring 36 mia. kr. dyre udvidelsesarbejde, der gør kanalen klar til langt større skibe.

Første skib igennem de nye sluser var et kinesisk skib med plads til knap 9500 tyvefodscontainere (teu) - en fordobling af den hidtidige Panamax-begrænsning fra de første 102 år af kanalens levetid.

Skibe med plads til helt op til 13.000 teu vil kunne sejle via kanalen takket være nye, større sluser samt gravearbejde i kanaler og søer på den 77 kilometer lange rute fra Stillehavet til Atlanterhavet.

I første omgang er det dog ikke aktuelt med den skibsstørrelse. Dels på grund af fortsat haltende efterspørgsel på containermængder, dels fordi havnene på den amerikanske østkyst - den primære destination for østgående ruter via kanalen - ikke er gearet til de større skibe endnu.

27BUSNils-Smedegaard-141717.jpg

ET REELT ALTERNATIV TIL SUEZ

Men for Maersk Line, A.P. Møller-Mærsks containerrederi og verdens største, giver det nu mening at sejle en større ruter fra Fjernøsten til den amerikanske østkyst via Panama - de har ellers hidtil taget omvejen via Suezkanalen på grund af skibenes størrelse på 8-9000 teu.

»Nu er der et reelt alternativ for større skibe, som i dag kun sejler via Suez, så det har vi tænkt os at gøre brug af. Der er kortere afstand, og det er billigere, og dermed kan vi give et bedre produkt til vores kunder,« siger Søren Toft, driftschef i Maersk Line til Ritzau Finans.

Det er ikke endelig besluttet, om omdirigeringen skal gælde enten den såkaldte TP11- eller TP12-rute fra Asien til USA's østkyst, som Maersk Line sejler sammen med verdens næststørste rederi, MSC, i 2M-samarbejdet.

27BUSPANAMA-CANAL-180651.jpg

Men når valget træffes i efteråret, vil det lægge 25 til 50 pct. oven i de godt 800.000 teu, Maersk Line for tiden sender via Panama på et år - fordelt på mere end 400 sejladser.

Og mens kanalen nu kan blive en billigere løsning, så er den langt fra gratis. Maersk Line regner med at betale over 100 mio. dollar til Panama i 2016, og i alt hiver den statsejede kanal godt 2,4 mia. dollar ind fra skibsfarten hvert år - omkring en tyvendedel af landets BNP.

SUEZ SÆNKER PRISERNE

Til gengæld kan rederiet se frem til at brænde færre dollar af i Egypten, hvor Suezkanalen har sat en del af sine priser kraftigt ned som svar på den nye konkurrence.

eivind

Når Maersk Lines skibe har mindre travlt på vej tilbage til Asien, sejler nogle af dem endda for tiden omvejen syd om Afrika, fordi de ekstra brændstof- og lønudgifter ikke altid overstiger kanalprisen i Suez.

»Suez har givet yderligere rabatter, fordi de godt forstår økonomien i det er spil, og de prøver at matche de udgifter, der er,« forklarer Søren Toft.

»Så der kommer, hvad der i vores øjne vil være en sund konkurrence mellem Suez og Panama. Efterspørgslen i verdenshandlen vokser ikke, bare fordi der er bygget større kanaler, derfor tror vi på større konkurrence internt mellem de to,« siger Maersk Line-driftschefen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen