Berlingske Business

Mærsk skubber stort rateløft på Asien/Europa

Mærsk-aktien prissat 92 mia. kr. for lavt anslår Nordea
Foto:

A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, følger i hælene på sin tyske konkurrent Hapag-Lloyd og udskyder en stor rateforhøjelse på de tunge ruter mellem Asien og Europa til den 1. april.

Maersk Line søger nu at løfte raterne på ruterne ud af Fjernøsten, eksklusive Japan, til Nordeuropa med 1000 dollar per tyvefodscontainer (teu) per 1. april, hvor den tidligere plan var, at forhøjelsen skulle ske i to etaper - den 15. marts og den 1. april.

Samtidig er der lagt en smule på toppen af den varslede ratestigning, der altså nu lyder på 1000 dollar per teu mod tidligere 825 dollar per teu den 15. marts og 150 dollar per teu den 1. april.

Ændringen gælder også for fragt af fyrrefodscontainere og kølecontainere, hvor rateløftene ligeledes tidligere var planlagt i etaper.

Udmeldingen kommer efter en tilsvarende melding fra Hapag-Lloyd, der også har udsat sit rateløft på Asien/Europa-ruterne til april, og det vidner om, at forhandlingskraften hos rederierne langt fra er på sit højeste netop nu.

- Som udgangspunkt er det jo altid negativt, når vi ser, at rateforhøjelser ikke bliver gennemført, fordi man som udgangspunkt kan sige, at det er et eller andet udtryk for, at linerne enten ikke er disciplinerede nok eller, at der er ikke volumen nok, sagde Stig Frederiksen, der er Mærsk-analytiker hos Nordea, til Ritzau Finans efter meldingen fra Hapag-Lloyd.

- Vi er i den periode af året, hvor raterne historisk set altid er svage. Samtidig har vi også en lav bunkerpris, der er med til at presse priserne ned. Når vi så også har set, at rederierne annoncerer rateforhøjelser på forskellige tidspunkter, så er der sandsynlighed for, at de ikke slår igennem, fortsætter han.

Ifølge Stig Frederiksen er der dog god sandsynlighed for, at containerrederierne vil få held til at løfte raterne til april, hvis de i samlet flok annoncerer prisstigninger.

- Jo flere der bakker op om en rateforhøjelse på en bestemt dato, desto større er sandsynligheden for, at den slår igennem. Og lige nu ser vi et momentum blandt rederierne om, at 1. april mere eller mindre bliver dagen med rateforhøjelser, sagde han tirsdag morgen.

I sidste uge faldt spotprisen for fragt af en tyvefodscontainer fra Asien til Europa ifølge data fra Shanghai Shipping Exchange med 13 pct. til 708 dollar.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen