Berlingske Business

Mærsk regner med grønt EU-lys for Hamburg Süd-køb

Maersk Line regner med at få grønt lys til sit opkøb af rederirivalen Hamburg Süd, når EU-Kommissionen har færdigbehandlet sagen den 10. april. Det skriver det Mærsk-ejede containerrederi i en udtalelse onsdag.

Tidligere onsdag udskød EU's konkurrencemyndigheder sin afgørelse i sagen til den 10. april. Myndigheden, som ledes af Margrethe Vestager, skal tage stilling til, om en overtagelse vil forvride konkurrencesituationen på containermarkedet for meget.

Maersk Line har indsendt sine såkaldte "indrømmelser" i sagen - løfter, der skal forsikre EU om, at der ikke bliver problemer med konkurrencekraften på markedet. De forpligtelser vil dog første blive offentliggjort i forbindelse med en eventuel godkendelse.

Mærsk-rederiets overtagelse af den tyske konkurrent Hamburg Süd nåede et skridt tættere på i sidste uge, da rederiet underskrev en købsaftale med ejeren, Oetker Group. Købsaftalen er dog betinget af, at bestyrelserne i begge selskaber kan acceptere vilkårene.

Det er dog forventningen, at denne aftale falder på plads i løbet af andet kvartal, og herefter vil Mærsk offentliggøre yderligere detaljer om købet, som ventes at blive gennemført endeligt i slutningen af 2017, når alle relevante myndigheder har sagt god for planerne.

Nyheden om købet af Hamburg Süd blev offentliggjort i starten af december sidste år. Købsprisen er ikke blevet offentliggjort. Analytikere har gættet på en pris på 2-4 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen