Berlingske Business

Mærsk-rederi ramt af omfattende hackerangreb

ARKIV 12/16 F KØBENHAVNS HAVN
Foto:

Et hackerangreb mod rederiet Svitzer Australia stod på i 11 måneder, før det blev opdaget ved et tilfælde.

I 11 måneder har det Mærsk-ejede rederi Svitzer Australia været udsat for et omfattende hackerangreb.

Flere end 60.000 e-mails, der indeholder personfølsomme oplysninger om halvdelen af rederiets 1000 ansatte, er blevet stjålet.

Det bekræfter Michala Paulli, kommunikationschef i Svitzer, over for branchesitet Maritime Danmark.

»Noget af det første, vi undersøgte, var, om angrebet er afgrænset til Australien. Og det kan vi med sikkerhed sige, at det er,« udtaler Paulli.

Angrebet begyndte i maj sidste år og fortsatte, indtil det ved et tilfælde blev opdaget 1. marts i år.

I mellemtiden er e-mails fra rederiets driftsafdeling, økonomiafdeling og lønningskontoret blevet videresendt til modtagere uden for rederiet.

19BUSMaerskCEO-Ikke-tilfred.jpg

Svitzer Australia er overbevist om, at angrebet er udført af personer uden for rederiet.

Michala Paulli oplyser, at ingen andre selskaber i Mærsk Gruppen er blevet ramt af hackerangrebet. Det skyldes, at selskaberne kører på forskellige it-systemer.

I juni sidste år blev A.P. Møller-Mærsk udsat for et omfattende hackerangreb, der lagde dele af Mærsk Gruppens it-systemer ned og kostede selskabet knap to milliarder kroner.

Mærsks containerhavne stod stille verden over. Samtidig var rederiet Maersk Line, der er verdens største containerrederi, ramt.

Mens skibene kunne sejle og navigere, var it-systemer ramt, så kunder ikke kunne få at vide, hvor deres fragt var.

Resultatet var, at Mærsk måtte lukke alle sine systemer ned.

Efterfølgende blev it-sikkerheden opgraderet, fortæller Michala Paulli til Maritime Danmark.

Mærsk-skibet på ret køl efter begivenhedsrigt 2017

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen