Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Mærsk og rival forspilder ikke gylden chance

Billede
Sidste uges stigning i raterne på containerfragt fra Asien til Europa skal fastholdes og udbygges. Foto:

Mærsk og konkurrent hæver fragtpriserne og udnytter dermed, at raterne steg i sidste uge.

Sidste uges stigning i raterne på containerfragt fra Asien til Europa skal fastholdes og udbygges. Det lader til at være rationalet fra Maersk Line og Hapag-Lloyd, der ikke har ventet længe med at annoncere nye prisstigninger over for kunderne.

Fredag viste SCFI-indekset, at straksprisen på at flytte en tyvefodscontainer (teu) fra Shanghai til Nordeuropa steg knap 60 pct. til 1125 dollar, og på ruten til Middelhavet var stigningen på godt 50 pct. til 1004 dollar per teu.

Mandag annoncerede Hapag-Lloyd så en ny prisstigning med effekt fra 15. august på henholdsvis 1550 dollar og 1250 dollar per teu på de to vestgående ruter.

Maersk Line følger tirsdag op med en varslet prisstigning på Middelhavsruten til 1250 dollar per teu - også fra 15. august. Det danske rederi, der er ejet af A.P. Møller-Mærsk og branchens største, nævner dog ikke en nypris for de nordeuropæiske ruter i sit ugentlige nyhedsbrev.

Maersk containerskibe

Spotraterne til Nordeuropa har generelt ligget højere i andet kvartal i år og i juli, end det var tilfældet i det meget nedtrykte første kvartal og ligeledes svage fjerde kvartal af 2015.

Rederierne kæmper med et overudbud af ledig kapacitet, især på Asien-Europa-ruten, hvor de største skibe sejler, da væksten i containerfragt ikke har kunnet fylde alle de nye, store skibe, der blev bestilt i de senere år.

Rederierne er dog ikke kun afhængige af spotmarkedet, og Maersk Line tjener for eksempel stadig bedre på sine længere kontrakter, ligesom faldende olie- og brændstofpriser har afhjulpet noget af det værste indtjeningsfald.

Alligevel er raterne så langt nede, at flere analytikere spår, at Maersk Line får røde tal på bundlinjen i andet kvartal for kun anden gang på fire år. I første kvartal tjente rederiet 37 mio. dollar - et dyk på 95 pct. fra samme kvartal af 2015.

MAERSK-RESULTS/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen