Berlingske Business

Maersk Line foran pressede konkurrenter

pix-mærsk
Foto:

Alm. Brand Markets forudser, at Maersk Line endnu en gang undgå tab i et hårdt marked, hvor de fleste konkurrenter sejler i rødt.

Regnskaberne fra verdens containerrederier for andet kvartal er begyndt at ankomme. Det er dyster læsning, og flere ventes at have tabt store penge i kvartalet, der har været ramt af en hård priskrig på ruterne fra Asien til Europa. Hos Alm. Brand Markets venter analytiker Jesper Christensen dog, at Maersk Line vil levere et overskud.

Ruten mellem Asien og Europa har i andet kvartal været ramt en hård priskrig udløst af overkapacitet og en sløv efterspørgselsvækst. Det sendte ifølge Shanghai Shipping Exchange spotraterne på ruten ned fra 1070 dollar til 514 dollar. Torsdag vurderede finanshuset UOB Kay Hian, at Neptune Orient Lines og CSCL vil tabe store summer i andet kvartal og fredag viser tal fra OOCL et ratefald på ruten på 19,2 pct. år til år.

»Mine foreløbige estimater for Maersk Line i andet kvartal ser ud til, at de vil få et plus. Volumen og raterne er faldet tilbage i forhold til sidste år, men Maersk Lines omkostninger er i den mellemliggende periode faldet markant,« siger Jesper Christensen til Ritzau Finans.

Alm. Brand Markets estimerer kvartal til kvartal en volumenstigning på 8,3 pct. men et ratefald på 5,1 pct. for Maersk Line samlet. Det ventes at give et overskud, da Maersk Line år til år har skåret markant i sine omkostninger. Omkostningerne per fragtet container er ifølge Alm. Brands estimater faldet med over 12 pct.

»Det er udløst af slowsteaming, mere effektiv udnyttelse af netværket og de administrative reduktioner, der har været. Samtidig bunkerpriserne faldet markant. Bunkeromkostningerne var i første kvartal 2012 på over 700 dollar (pr. ton, red.), mens den i første kvartal 2013 var på 630. I andet kvartal vurderer jeg dem til at ligge på under 600 dollar. Det, sammen med effektiviseringerne, er medført, at omkostningerne er faldet mere end indtægterne, og derfor kan de fastholde et plus trods markante ratefald,« siger Jesper Christensen.

Dermed ventes Maersk Line endnu en gang at kunne overgå sine konkurrenter i kvartalet og holde i plus på trods af, at hovedparten af markedet taber penge. I første kvartal gav blot fire ud af 18 rederier overskud, og Maersk Line var et af dem.

»Vi kommer til at se mange underskud i branchen, men jeg tror, at Maersk Line holder skindet på næsten,« siger Jesper Christensen.

Jesper Christensen og Alm. Brand Markets har en neutral-anbefaling på aktierne i A.P. Møller - Mærsk med kursmålet 47.000 kr. Både anbefaling og kursmål blev hævet, da Maersk Line og konkurrenterne 1. juli havde held med at gennemføre en markant ratestigning.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen