Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Mærsk klar med fuld strategiplan i september

Michael Pram Rasmus
Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand, AP Møller-Mærsk. Foto:

A.P. Møller - Mærsk er så langt fremme med strategiarbejdet, at bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen i september vil fremlægge en færdig plan for fremtiden i olie- og shippingkoncernen.

A.P. Møller - Mærsk er angivelig langt længere fremme med virksomheden store strategi­plan end hidtil antaget. Ved udgangen af september vil der komme en færdig plan for fremtiden og ikke, som hidtil forventet, en opdatering af processen.

Det fortæller den nyudnævnte topchef, Søren Skou, efter der er blevet arbejdet intenst på planerne.

»Jeg forventer, at vi ved udgangen af september kan melde en klar retning ud for koncernen. Derefter skal vi arbejde med, hvordan vi skal udføre den retning,« siger Søren Skou.

Planen kan vise sig at sætte en historisk ny retning for den store danske virksomhed. I juni blev den tidligere topchef, Nils Smedegaard, afskediget, og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen sagde efterfølgende, at A.P. Møller - Mærsk skal gennemtænke hele sin struktur. Han sagde, at i det arbejde er alt i spil og forklarede, at en opsplitning af koncernen i mindre dele var en mulighed. Dermed blev der åbnet for nogle af de største historiske forandringer, som virksomheden nogensinde har været igennem.

Maersk Line

Planens store betydning blev understreget fredag, da A.P. Møller - Mærsk valgte at udskyde den store kapitalmarkedsdag, som ellers var planlagt til 22. september. Ved den årlige begivenhed bliver virksomheden mange forretninger gennemgået i detaljer.

»Kapitalmarkedsdagen er udskudt pga. strategiplanen. Hvis vi skal underholde 200 journalister, analytikere og investorer, skal vi have noget at fortælle. På det tidspunkt er vi ikke klar med alle detaljerne om, hvad der kommer til at ske. Det kræver meget arbejde at forbedre det, og vi kan simpelthen ikke nå det. Det er ren praktik, og det er meget sandsynligt, at den kommer senere i efteråret,« siger Søren Skou.

Planerne om den nye strategi kom, kort efter at Mærsk-arvingen Robert Uggla blev udnævnt til adm. direktør for A.P. Møller Holding, som er ejerselskabet bag A.P. Møller - Mærsk. Den konstruktion betyder, at ejerne kan vælge, om selskaberne i A.P. Møller - Mærsk fortsat skal være en del af et konglomerat, eller om koncernens forretningsben skal udskilles i selvstændige forretninger, eventuelt som selvstændige børsnoterede virksomheder. Søren Skou ville fredag ikke udtale sig om, hvad den nye strategi kan komme til at indeholde.

SHIPPING-MAERSK/

Lav vækst og faldende priser ses i regnskab

Fredag fremlagde han gruppens resultat for årets første seks måneder, som fremviste et stort dyk i indtjeningen til 900 mio. kr. i seneste kvartal mod et overskud for et år siden på 7,3 mia. kr. Lav vækst og faldende priser på stort set alle gruppens markeder fik den nye topchef til at kalde tallene for utilfredsstillende.

Alligevel havde Mærsk-aktien en fin fredag med et plus på tre pct.

»Regnskabet er egentlig meget på linje med mine forventninger. Det afspejler, at Mærsk opererer i nogle historisk vanskelige markeder, hvor der er pres på samtlige forretningsben. Men set i lyset af, hvordan markederne er i øjeblikket, vil jeg kalde det et godkendt og svagt positivt regnskab,« sagde Morten Imsgard, Mærsk-analytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

A.P. Møller - Mærsk forventer fortsat at tjene »betydeligt under indtjeningen i 2015«, hvor resultat var et plus på ca. 21 mia. kr. Efter første halvår opjusterede olieselskabet Maersk Oil og Maersk Drilling, der udlejer borerigge, en smule, mens havneselskabet APM Terminals skruede lidt ned for forventningerne. Containerrederiet Maersk Line, der er den største del af A.P. Møller - Mærsk, ændrede ikke på forventningerne til 2016.

aaa

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen