Berlingske Business

Mærsk: Kapaciteten mellem Fjernøsten-Sydamerika vil stige markant

Verdens største containerskib Majestic Mærsk afsejlede fra Kø
ARKIVFOTO. Foto:

Konkurrencen på ruterne mellem Fjernøsten og Sydamerika vil spidse til for rederierne i april i år, og Mærsks opkøb af rederiet Hamburg Süd har udløst en større opdatering af ruterne på strækningen.

Ifølge analysehuset Alphaliner offentliggjorde containerrederierne i sidste uge deres nye servicetilpasninger og planer for ruterne mellem Fjernøsten og den sydamerikanske vestkyst.

Fra april i år vil kapaciteten stige med 15 pct. i forhold til det nuværende niveau og 18 pct. i forhold til kapaciteten samme tid sidste år.

Mærsk-skibet på ret køl efter begivenhedsrigt 2017

Flåden vil bestå af 105 containerskibe med en samlet kapacitet på omkring 893.000 tyvefodscontainere (teu). Det vil erstatte de nuværende 95 skibe, der har en samlet kapacitet på 775.800 teu, skriver Alphaliner.

Maersk Lines køb af containerrederiet Hamburg Süd, der har en del aktiviteter i Sydamerika, blev godkendt sidste år. Myndighederne i Sydkorea krævede dog, at Maersk Line og Hamburg Süd skulle trække sig ud af rederialliancer på ruter fra Fjernøsten til og fra Mellemamerika, Caribien og den sydamerikanske vestkyst.

Maersk Line fik ligeledes en betinget godkendelse i Kina, som også afhang af, at rederierne trak sig fra visse samarbejdsaftaler - også fra Fjernøsten til forskellige dele af Sydamerika. Og det er de krav, der er med til at ændre ruterne og løfte kapaciteten, skriver Alphaliner.

»Handelsfornyelsen er udløst af Mærsks køb af Hamburg Süd, da myndighederne krævede, at Hamburg Süd trak sig fra sine eksisterende VSA-partnerskaber (skibsdelingsaftaler, red.) på turen.«

»Hamburg Süd vil i stedet fortsætte med at tilbyde service mellem Fjernøsten og den sydamerikanske vestkyst i fællesskab med Mærsk,« fremgår det af analysehusets nyhedsbrev.

Maersk

De tidligere aftaler om skibsdeling var blandt andet indgået med store rederier som CMA CGM, Cosco, Hapag-Lloyd, HMM og MSC, og ifølge Alphaliner har ændringerne efter opkøbet også været med til at udløse planer om en række andre ændringer i partnerskaberne på ruten.

Eksempelvis vil CMA CGM, APL, Cosco og Evergreen samarbejde på tre ruter mellem Asien, Mexico og Sydamerika.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen