Berlingske Business

Mærsk kan se containerrater stige efter rateløft

mærks
Foto:

Prisen for at fragte en container fra Kina og ud i verden er steget i denne uge, og dermed ser rederiernes forsøg på at hæve priserne ud til at have haft en indvirkning.

Prisen for at fragte en container fra Kina og ud i verden er steget i denne uge, og dermed ser rederiernes forsøg på at hæve priserne ud til at have haft en indvirkning.

Raterne steg i gennemsnit med 10,5 pct. i den forgangne uge, viser tal fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden.

26BUS71p01kir-JPG.jpg

Fremgangen skal ses i lyset af, at en række rederier - herunder Maersk Line - havde varslet, at de ville hæve priserne med 1000 dollar per tyvefodscontainer fra 1. december på den vigtige handelsrute mellem Asien og Europa.

På denne rute er raterne steget med 87,8 pct., så prisen for at fragte en container i gennemsnit lyder på 554 dollar.

Trods de stigende priser i den seneste uge er tallene en skuffende omgang læsning, hvis man er Mærsk-aktionær, mener Nordea.

- Det er kun lykkedes rederierne at komme igennem med en mindre del af de ønskede rateforhøjelser. Vi forventer yderligere rateforhøjelser næste uge, men de svage tal understreger, at der fortsat er svag volumen og hård konkurrence, siger Jesper Bamberger, aktierådgiver i Nordea, der vurderer, at Mærsk-aktien kan komme under pres fredag.

Pernille Bigaard

Raterne for containerfragt har i 2015 i perioder befundet sig i en historisk bølgedal, og det har rederierne flere gange forsøgt at ændre på ved at hæve priserne.

Den strategi har de fleste gange vist sig at have en kortsigtet effekt, hvor priserne er faldet igen i ugerne efter en rateforhøjelse.

Rederierne er generelt set udfordret af et marked præget af lave volumener og for mange skibe på vandet, og selvom olieprisen har været lav - og dermed holdt rederiernes udgifter nede - har mange haft udfordringer med at tjene penge.

Maersk Line har dog været i stand til at holde sig i plus, men de svære markedsvilkår på markedet var i slutningen af oktober årsagen til, at A.P. Møller-Mærsk nedjusterede forventningerne til hele året med omkring 4 mia. kr.

GERMANY ECONOMY SHIPPING

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen