Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket

Mærsk har mistet politisk power, men lander en ny Nordsøaftale

Mærsk
Tyra-feltet er blevet stridens kerne mellem Mærsk og staten. Det vigtige felt trænger til en overhaling, og hvem skal nu betale? Foto til venstre: Tom Ingvardsen

Sig navnet Nordsøolien og den danske befolkning er splittet i to.

Den ene halvdel forbander A.P. Møller - Mærsk og mener groft sagt, at Mærsk igennem årtier har snydt statskassen. Intet mindre.

Den anden halvdel derimod er på Mærsks side og mener, at den danske stat på skammeligste vis har misbrugt sin magt til at kanøfle Esplanaden ved gentagne brud på langsigtede aftaler. Med efterfølgende stigende skattesatser. Der er stærke følelser forbundet med værdierne i Nordsøen.

Sandheden ligger et sted midt i mellem. Mærsk har tjent styrtende på gas og olie fra Nordsøen de seneste 40 år, faktisk har gevinster fra Nordsøen finansieret Mærsks vokseværk i shipping. Men også den danske stat har scoret stort på Nordsø-eventyret. I de bedste år dryssede der pænt over 20 mia. kr. ned i statskassen.

31BUS1SEKTION-161001.jpg

Siden den første olie sprang, har staten haft indtægter fra Nordsøen på i alt 404 mia. kr. (2014-tal)

Præcist, hvem der har snydt hvem, kan have eftertidens akademiske interesse, men samlet set har olien og gassen i Nordsøen været guld værd for Danmark.

Nu er værdierne i undergrunden igen til politisk debat. Denne gang ikke olien, men gassen. Det store gasfelt i Nordsøen, Tyra, som producerer og distribuerer 90 procent af gasforbruget i Danmark, synker og skal have en teknologisk overhaling til den nette pris af op imod 30 mia. kr. – eller i modsat fald lukkes helt ned, senest i efteråret 2018.

Rundt omkring i dronningeriget er der opfarelse over, at Mærsk satte udgangen af 2016 som deadline for forhandlingerne mellem staten og Mærsk om en ny aftale om Tyra. Det har været opfattet som en trussel. Men ro på nu. Ved en forhandling fremsætter hver af parterne deres krav.

30BUSK-re-Schultz-144659.jpg

Forhandlingerne fortsætter ind i 2017, og det vil være en overraskelse af de helt store, hvis staten og Mærsk ikke finder frem til en løsning. Selvfølgelig gør de det. Svært at tro, at regeringen vil give slip på dels de fortsatte indtægter fra gassen og dels den selvforsyningssikkerhed, der følger med. Svært at tro, at vi fremover skal købe gassen fra Ruslands Putin på et tidspunkt, hvor der rent faktisk ligger mere gas i vores egen undergrund.

Når Mærsk tidligere har sat udgangen af 2016 som deadline, hænger det sammen med, at man jo ikke lukker så stort et felt som Tyra ned hen over natten. Det er en lang proces, en lang teknologisk proces, og denne proces er lige så stille sat i gang nu i januar 2017. Sideløbende med forhandlingerne om en ny aftale.

Tyras dårlige forfatning gør, at Mærsk kræver koncessionen genforhandlet på en måde, så staten og Mærsk i fællesskab deles om ekstraudgiften. Eksempelvis ved nye, særlige afskrivningsregler. Forhand­­lingerne om værdierne i undergrunden på land såvel som til vands har altid ført til politisk, følelsesmæssige dramaer.

Businessman running away from a huge hand

Senest da daværende topchef i A.P. Møller - Mærsk Jess Søderberg efter forhandlingerne i 2003 udadtil højlydt brokkede sig over at »have forhandlet med en pistol for tindingen«.

Eftertiden har vist, at den gode Søderberg ikke havde noget at beklage sig over. Mærsk fik i 2003 med daværende­ erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) en gunstig aftale med koncessionen forlænget til 2042. Kulbrinteskatten blev sat ned, mod at Nordsø-konsortiet til gengæld afgav en 20 procent andel af det fælles selskab, DUC, til staten. DUC ejes i dag således af Shell (36,8 procent,) Mærsk (31,2 procent,) Chevron (12 procent) og Nordsøfonden (20 procent.) Mærsk Olie & Gas har operatøraftalen.

I de første årtier efter at den gamle A.P. Møller havde fået eneretsbevillingen i 1962 for stempeludgiften på 40 kr. til kontrakten, var der ikke mange, der interesserede sig for olien og gassen i Nordsøen. Men i 1980erne begyndte indvindingen at blive så stor, at Anker Jørgensen-regeringen krævede genforhandlinger. Det skete flere gange de følgende år med voldsom ballade til følge.

Billede

Danmark blev selvforsynende med olie i 1993, og selvforsynende med energi i 1997 og blev altså på det tidspunkt samlet set eksportør af energi. I de senere år er både produktionen og priserne faldet ganske dramatisk. Det samlede provenu fra Nordsøen (selskabsskat og kulbrinteskat) ligger de kommende år på omkring fem mia. kr. I de bedste år var dette beløb på over 20 mia. kr.

Den danske stat og Mærsk har gennem årene udkæmpet nogle drabelige slag. Mest udtalt under Anker Jørgensen-regeringerne. Fra Mærsk var det Mærsk Mc-Kinney Møller, der tog slagsmålene, indimellem ved at gøre brug af utraditionelle metoder. Blandt andet med trusler om at flytte Mærsk-forretningerne ud af landet.

I dag er Mærsks politiske indflydelse kraftigt reduceret. Og egentlige trusler fra Mærsk vil ikke gøre større indtryk på forhandlerne fra Klima- og Energiministeriet sekunderet af regnedrengene fra Finansministeriet. Holdningen i ministerierne er, at hvis Mærsk ikke vil, så er der nok andre, der vil. Tyra er det altafgørende knudepunkt for dansk gasproduktion og -distribution.

Billede

I de nærværende forhandliger er der tre overordnede regnestykker at gøre. Vurderingen af størrelsen på reserverne i undergrunden, beskatningsreglerne og så det mere udefinerbare regnestykke, nemlig hvor meget det for forsyningssikkerheden betyder at have en dansk operatør og medejer på nordsøgassen.

Jeg vil tro, at det betyder en hel del. Globalisering eller ej, det er nu engang betryggende for danske politikere at have en dansk operatør på den opgave. Og derudover skal man huske, at en del af den profit, som Mærsk scorer på den danske undergrund, kanaliseres videre som udbytte til A.P. Møller Fonden og dermed til det danske samfund.

Det er en helt anden historie, men dog også en del af historien om værdierne i Nordsøen. Set fra Mærsks side vil en nedlukning af Tyra betyde fald i omsætning og indtjening, og det pynter ikke på et tidspunkt, hvor Mærsk mere end nogensinde før kæmper med at fastholde væksten og indtjenigen i gruppen.

Samlet set har de danske politikere og Mærsk rigtig god brug for hinanden. Derfor må der forventes at ligge en aftale klar inden for de allernærmeste måneder.

 

Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommetator

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen