Berlingske Business

Mærsk glæder sig over storfusioner blandt konkurrenter

SRI LANKA-ECONOMY-PORT
Foto:

To store fusioner er på vej i det plagede containermarkedet. Danske Maersk Line, verdens største containerrederi, byder sammenlægningerne velkommen.

To store fusioner blandt det danske containerrederi Maersk Lines konkurrenterne er rykket tættere på. De er velkomne, hedder det fra A.P. Møller - Mærsk, mens en ekspert mener, at det kan være med til at skabe en mere stabil situation for de plagede rederier.

Meget tyder på, at franske CMA, verdens nummer tre, er tæt på at overtage det Singapore-baserede containerrederi Neptune Orient Line (NOL), efter at franskmændene i weekenden fik eksklusivrettigheder til en handel. Samtidig ser det i Kina ud til, at en politisk beslutning gør det muligt at sammenlægge to statsejede kinesiske rederier og skabe en stor nummer fire i verden.

SINGAPORE-SHIPPING-COMPANY-EARNINGS-NOL

»Vores industri er meget fragmenteret, og generelt byder vi konsolidering velkommen,« lyder en officiel melding fra Maersk Line efter weekendens begivenheder.

NOL oplyste i lørdags, at den største aktionær Temasek, en fond ejet af bystyret i Singapore, havde givet CMA rettighederne til at undersøge mulighederne for en fusion. CMA bekræftede søndag oplysninger, der kommer, efter at NOL i begyndelsen af november sagde, at både CMA og Maersk Line undersøgte mulighederne for at overtage rederiet.

Det danske rederi ønsker ikke selv at udtale sig specifikt om sagen.

»Vi kommenterer ikke på NOL eller lignende forlydender i det nuværende marked. Vi foretrækker at vokse organisk, men undersøger – som vi altid har gjort – opkøbsmuligheder, når de byder sig,« hedder det fra Maersk Line.

En sammenlægning vil rykke CMA tættere på verdens nummer to, schweiziske MSC.

CLIMATECHANGE-SUMMIT/EARTHPRINTS-SINGAPORE

Også i Kina tegner det til en fusion. Her er de statsejede Cosco og China Shipping Container Lines (CSCL) ved at fusionere og dermed skabe verdens fjerde største containerrederi.

Det sker efter et meget hårdt tredje kvartal for hele branchen, efter at fragtraterne faldt og trak indtjeningen voldsomt ned hos rederierne. Det fik blandt andre A.P. Møller - Mærsk til at nedjustere og bebude, at omkring 4,000 ansatte i Maersk Line ville blive fyret.

»De her fusioner er drevet af, at markedet er meget dårligt, og at de store rederier med Maersk Line i spidsen har været enormt dygtige til at få noget ud af deres stordriftsfordele. Det sætter de andre under pres for at bliver større,« siger Lars Jensen, adm. direktør i konsulenthuset Seaintelligence Consulting.

Han vurderer, at hvis de kommende fusioner bliver gennemført, vil det være begyndelsen til, at containerindustrien bevæger sig mod færre globale rederier.

»Vi kommer til at se langt færre rederier. Men det vil at tage lang tid, fordi ejerne typisk er stater eller enormt rige personer. De er mindre villige til at indgå i fusioner, med mindre at de virkelig er tvunget til det,« siger Lars Jensen.

Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

Han vurderer, at de omkring 20 rederier, der i øjeblikket tilbyder en global service er et for stort antal. Fremover vil færre store operere på verdensplan, mens mange andre vil forsøge at afgrænse sig til udvalgte geografiske områder.

»I midten af 2020erne vil der kun være seks-otte rederier, der servicerer globalt. Der vil være plads til mindre nicherederier, og mange skal nu afgøre hvordan de skal refokuserer deres forretning,« siger Lars Jensen.

Maersk Line vil skyde genvej gennem Suez

Selv om Maersk Line var med i opløbet om at købe NOL, så vurderede de fleste eksperter, at det danske rederi kun var interesseret, hvis prisen var meget lav. En udfordring var blandt andet, at Maersk Line og NOL har hovedparten af aftalerne med militæret i USA og med FNs fødevareprogram, som sejler på skibe med amerikanske flag. Konkurrencereglerne ville sandsynligvis tvinge Maersk Line til at opgive en del af den forretning, hvis NOL var blevet købt.

A.P. Møller - Mærsk har tidligere sagt, at koncernen meget gerne køber op. Den nuværende markedsværdi på NOL er omkring 15 mia. kr. – en pris, som ikke ville være skræmmende. Men analytikere har hele tiden ventet, at A.P. Møller - Mærsk ville købe op særligt i oliedelen Maersk Oil.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen