Berlingske Business

Mærsk går forrest: Vindkraft vender tilbage på verdenshavenes fragtruter

Rotorsejl
Halvandet århundrede efter at vinden blev udfaset som drivmiddel for oceangående skibe, er vindkraft på vej tilbage på verdenshavenes fragtruter. Ikke som tidligere fanget ind af storsejl og fok, men i stedet af topmoderne, skorstenslignende turbiner kaldet rotorsejl (Foto: Norsepower / Ritzau /Scanpix)

Mærsk forsøger sig med tårnhøje turbiner, der fra skibsdækket skal omdanne vind til drivkraft. Et fint skridt mod branchens lavere CO2-aftryk, siger ekspert.

København. Halvandet århundrede efter at vinden blev udfaset som drivmiddel for oceangående skibe, er vindkraft på vej tilbage på verdenshavenes fragtruter.

Ikke som tidligere fanget ind af storsejl og fok, men i stedet af topmoderne, skorstenslignende turbiner kaldet rotorsejl.

De cylindriske rotorsejl suger havvinden ind og omdanner den til så meget energi, at skibene kan spare omkring en tiendedel af brændstoffet.

Det er godt for både rederiernes pengepung og miljøet, og flere rederier har derfor afprøvet rotorsejlene på fragtskibe og på en finsk færge.

I sidste uge meldte Mærsk sig også på banen med en video af en selskabets olietankere, Maersk Pelican, der som den første af sin art har fået monteret to 30 meter høje rotorsejl på dækket.

»Det er et banebrydende projekt,« sagde teknisk direktør i Maersk Tankers, Tommy Thomassen, i en medfølgende pressemeddelelse.

Blot én af mange løsninger

Det er ifølge Hans Otto Kristensen, seniorrådgiver og shippingekspert i HOK Marineconsult, også rigtigt nok.

Han påpeger dog, at i forhold til den maritime branches aftale om at nedbringe CO2-udledningen med 40 procent inden 2030, så er rotorsejlene blot en af mange løsninger.

»De er en lille del af svaret, for de reducerer kun brændstofforbruget med fem til 10 procent. Til gengæld er potentialet for at udbrede rotorsejlene ret stort, fordi de ikke kræver ekstra mandskab, som i vore dage er en afgørende faktor,« siger han.

Hans Otto Kristensen peger også på, at især olietankere som Maersk Pelican har gode muligheder for at gøre rotorsejlsdriften til en succes.

»På tankere har du et dæk, hvor der ikke er behov for luger, der skal åbne og lukke som på andre typer af fragtskibe. Så pladsen på dækket er der, og derfor ser jeg især et potentiale på tankskibe,« siger han.

Olieselskabet Shell har også en andel i forsøget med de to slanke rotorsejl på Maersk Pelican.

Det har selskabet ifølge dets vicepræsident i shippingafdelingen, Grahaeme Henderson, fordi shippingbranchen skriger på svar i den paradoksale situation, at rederierne skal møde et stigende behov for varer på verdensmarkedet og samtidig udlede mindre CO2.

»Så vi ser klare fordele i at omfavne og udvikle innovative teknologier, som, vi tror på, kan hjælpe shippingindustrien i de udfordringer, den står over for,« siger han i en pressemeddelelse.

Gang i flere grønne tiltag

Heldigvis for både Shell og resten af verden er der gang i flere forskellige initiativer, der samlet kan gøre fragtsejladsen mere grøn.

Et eksempel er et lovende projekt med "waste heat recovery", hvor man genanvender varmen fra forbrændingen af brændstof til at lave ny energi.

Et andet varmt emne er omlægning til naturgas som drivmiddel, fordi naturgas udleder omtrent 20 procent mindre CO2 end skibenes konventionelle brændstoffer.

Hans Otto Kristensen peger desuden på en tredje mulighed, der til gengæld er kontroversiel i branchen.

»Ligesom biler bruger skibe mindre brændstof, når de sejler langsomt. Jeg har faktisk netop ved hjælp af computermodeller regnet ud, at potentialet er en besparelse på 20 til 25 procent, hvis skibene sætter farten ned,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet
WER - 20180906142925383_org.jp

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen