Berlingske Business

Mærsk-formand forsvarer konglomerat-ideen

31BUSforside-2.jpg
Overskrift
Bestyrelsesformand A.P. Møller - Mærsk, Michael Pram Rasmussen, på mandagens generalforsamling i Gruppen. Han leverede et varmt forsvar for konglomerat-tanken, som efter hans mening har sørget for en stabil udvikling af forretningen. Foto: Erik Refner
 
 
 

Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk, brugte meget tid på at forsvare den udskældte konglomeratstruktur på mandagens generalforsamling.

Et udfordrende år har afsløret, at den ellers udskældte konglomeratstruktur har sin styrke. Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen er ikke i tvivl om, at de forskellige forretningsområder har deres berettigelse efter et år, der gav den bedste indtjening nogensinde.

»Som konglomerat har vi muligheder for såvel geografisk som industriel risikospredning, og dem udnytter vi, når vi gennemfører vore investeringer og frasalg. Derved reducerer vi volatiliteten i vor indtjening,« sagde Michael Pram Rasmussen på mandagens generalforsamling.

Opbygningen af konglomerat har de seneste 10-15 år været umoderne, fordi de efter investorernes opfattelse skaber for ufokuserede virksomheder. Det var blandt andet det, som var tanken, da medicinalkoncernen Novo Nordisk i 2000 med stor succes spaltede ingredienskoncernen Novozymes ud i et separat selskab.

Investorerne har gentagne gange været efter A.P. Møller - Mærsk for at have for spredte forretninger. Men med frasalgene af aktierne i Dansk Supermarked i 2014 og for nylig aktieposten i Danske Bank er A.P. Møller - Mærsk blevet mere strømlinet, og forretningsområderne er i dag alle inden for kerneaktiviteterne i olie og shipping.

»Meget tyder på, at kapitalmarkederne og vores aktionærer i stigende grad værdsætter den stabilitet, vi tilbyder. Sammenligner vi Gruppens samlede markedsværdi med den værdi, som aktieanalytikerne opgør for hver af vore forretningsenheder isoleret set, så er rabatten reduceret fra 11 pct. i 2013 til seks pct. i 2014,« sagde Michael Pram Rasmussen om den såkaldte konglomeratrabat, som investorerne på aktiemarkedet kræver.

I de seneste 15 år er der solgt virksomheder fra for over 100 mia. kroner. Herunder så forskellige selskaber som medicinalvirksomheden Maersk Medical, flyselskabet Maersk Air og IT-virksomheden Maersk Data. Også en række industrivirksomheder i forskellige brancher er blevet solgt, og Lindøværftet på Fyn er lukket.

Det mere klare A.P. Møller - Mærsk er dog også gentagne gange blevet rost af ATP, Danmarks største investor.

»Hvis A.P. Møller - Mærsk fortsætter den strategiske linje, som er lagt i de senere år, er selskabet godt på vej til at opfylde målsætningen om at være et premium konglomerat og levere et attraktivt afkast til os som aktionærer,« sagde Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, på generalforsamlingen.

A.P. Møller - Mærsks største forretningsområde er containerrederiet Maersk Line, der er verdens største. Koncernen råder også over APM Terminals, der er et af de førende globale havneselskaber.

I olieforretningen Maersk Oil bliver der udvundet olie fra blandt andet den danske del af Nordsøen, fra den lille golfstat Qatar og fra en række andre lande. Det fjerde ben er Maersk Drilling, der udlejer borerigge, men det sidste ben er APM Shipping Service, der består af en række mindre shippingselskaber.

Den danske virksomhed har fortsat nogle mindre selskaber, som ikke er allokeret til et område. Nogle af dem vil sandsynligvis blive solgt fra, herunder blandt andre offshore-selskabet Esvagt, der, som Berlingske for nylig kunne fortælle, er sat til salg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen