Berlingske Business

Mænd og mærkevarer

Kvinders fascination af 8- og 10-cylindrede motorer har det med at fortage sig, hvis kræfterne er pakket i 20 ton stål.

Her på et stykke asfalt i Danmarks lastbilhovedstad, Padborg, behøver mændene ikke gøre andet for at dominere

end at være her.


Der er en verden til forskel fra mændenes ukvalificerede dæk-sparkeri på villavejen

i en pause under konfirmationen til, når de ægte truckere med sikre skridt stiger om bord i Scaniaen, Volvoen eller Mercedesen

for at tage detaljerne i kritisk øjesyn.


Et førerhus er hjemmet fem-seks dage i ugen for en eksportchauffør.

Det stiller krav til boligindretningen, som kun kendere kan vurdere.


På Transportudstillingen i Padborg International Transportcenter

i weekenden var det lige så let at anstifte en kontant diskussion om, hvilket lastbilmærke der er bedst, som det var at

opdrive en frisktanket fadøl i de mange telte på pladsen.



John er til Volvo

Vi møder først John

Johansen fra Smedeby ved Kruså, eksportchauffør i 22 år. Han har trukket sig tilbage fra de europæiske landeveje

og kører nu hjemlige transporter for Oluf Lauritzen i Bylderup-Bov.


Mens han stiger op i den nye Volvo FH-generation,

er han næsten brødebetynget over at erkende, at han efter 22 år som tilfreds Volvo-chauffør nu kører

en lettere Scania bybil.


- Når jeg kommer ind i et førerhus, kigger jeg først på, hvor meget plads der

er til mig selv. Her er det optimalt med fladt gulv, og det er nemt at komme ind i køjen. Og så kan jeg se, at skabene

over forruden er kommet tilbage ligesom i de gamle modeller. I en periode var der hylder. Lige foran føreren er der måske

lige lovlig mange instrumenter på for lidt plads, lyder vurderingen fra


John Johansen.


Især med støj

og affjedring er der sket meget, siden han kørte i Scania 141 for over 20 år siden. Selv om han er godt tilfreds med

sin Skoda Fabia, er han ikke sikker på, om den kan hamle op med en moderne lastbil i lav kabinestøj.


- Jeg er Volvo-mand

op til begge ører. Alle chauffører har deres favoritter, selv om nye lastbiler begynder at ligne hinanden mere og mere, siger

John Johansen og kigger interesseret på den fuldautomatiske gearkasse med I-shift i den 460 hk stærke Volvo.









Bent

er til MAN

Bent Nissen, Rødekro, har kørt eksport i 34 år og er nu ansat hos sin svigersøn i firmaet Bent

K. Bredgaard i Over Fussing ved Randers.


Han kører til daglig med den en MAN TGA 460 med gods til Frankrig.


- Jeg

har været både Volvo- og Scania-mand, men de seneste 15 år har jeg kørt MAN. Nu ville jeg være ked

af at køre i andet.


- Der er god plads, den er lydløs og behagelig at køre. Som eksportchauffør

bor du i din bil fem-seks dage om ugen. Derfor betyder det meget, at der er en ståhøjde på 2,12 m i førerhuset

i XXL-udgave, siger Bent Nissen.


Han regner løseligt ud, at det med 160.000-170.000 kilometer om året må være

blevet til fem-seks mio. kilometer på landevejen, siden han første gang kørte ud i Europa med sin Scania-Vabis

76 med snude og danskbygget førerhus.


Han bliver 58 år næste gang og regner med at fortsætte, til han

bliver 62 - hvis helbredet holder olietrykket.



Lars er til Scania

Henne bag et skilt for Ingemanns Autolakering i Padborg

bliver der ikke kun snakket komfort og kubik.


For Lars Kristensen, der kører for vognmand Brita Møller i Fjelsø

ved Viborg, er lastbilen også et spørgsmål om udseende.


Han deltager med Scaniaen i skønhedskonkurrencer

i Danmark og Sverige og har taget priser hjem i Vejle og Fredericia.


- Jeg kører til udstillinger det meste af sommeren

og har vel ofret et par hundrede tusinde på at få bilen til at se godt ud med lak, motivmaling, fælge, indtræk

og læderbeklædt kabine. Men jeg har Good Year inde som en god sponsor, siger Lars Kristensen.


Til sommer håber

han at hente sin første pris i Scanias hjemland, Sverige, når han udstiller i Jönköping.


Men det bliver

svært, for svenskerne gør meget ud af deres lastbiler.


Det er svært at se, at Scaniaen har gået 376.000

km og nærmer sig de to år og pensionering som udstillingsbil.


- Det er kun Scania, der duer. De laver en V8-motor.

Det gør Volvo og de andre ikke. Jeg har selv 460 hk i min bil, men de laves med helt op til 580 hk, siger Lars Kristensen.


-

Børnebil! Motoren er dejlig i en Scania - men glem alt om førerhuset, siger kollegaen Dietmar Greve om V8-Scaniaen.

Han kører selv en Volvo FH med 460 hk.


- Husk at skrive, at han kører for Børge Møller i Fjelsø.

Det er juniorafdelingen, replicerer Lars Kristensen.



Da onkel kørte Bedford

Og sådan kan drillerierne fortsætte

mellem disse asfaltens farende svende.


Imens må det være tilladt for en journalist, der lever af at beskrive nuet,

at lade tankerne glide til den tid, da morbror kørte for Mejeriselskabet Esbjerg til København og slæbte med først

en Bedford og siden en Mercedes 1317 op ad bakken ved Slagelse. Det er 300 hk og 30 år siden, vi brugte alle kræfter på

at køre mælk over til københavnerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen